:'(((((((
Jeg er simpelthen ikke mindre end grædefærdig!!!
Siden jeg så den dokumentar “Adoptionens pris” har mine tåre strømmet ud af mig. Det gjorde så forfærdelig ondt at se! Jeg blev så skide hidsig & er det stadig over den lorte adoptiv”mor” (som hun så fint kalder sig selv), som på ingen måder rummer at se skønne lille Masho’s behov. Ingen kærlighed eller omsorg. Pigebarnet virker nærmest helt skræmt eller bange for de forældre, for helvede …. :'( Fik aldrig fat i hvad de var utilfredse over ved hende. Den skønne smukke lille pige der sad ligeså fint & spiste & ikke svarede grimt eller noget som helst – som tilbød at tage ting med ind fra bilen ..
Hun blev så tom i sit udtryk igennem filmen.
Tænk at komme fra så ‘dejligt’ et sted, hvor hun var så enormt elsket & havde nogle dejlige kærlige forældre der ville hende (& hendes bror self) det allerbedste, & troede det var at give hende et godt hjem i dk, uden sygdom eller pengemangel. Desværre gav det modsatte virkning, på Masho. 🙁
Hun skulle komme herhjem & få alle de kram & nysser hun havde behov for!!! Jeg skulle personligt sørger for hun for altid ville få det godt igen, sammen med nuls, & aldrig føle sig kastet rundt med mere.
Jeg er så knust & samtidig har jeg aldrig følt mig så vred!!!!
Kan kun tilslutte mig, er dybt berørt… Det gør sgu ondt i hjertet.