Endelig

Skrev for nyligt et indlæg om at jeg kunne mærke det kriblede i mig, for at komme i byen snart.
Jeg aftalte derefter med min veninde, at vi skulle ud & svinge træbenet på lørdag, hahah. (NØRDET – i know!) 😀
Men årh, jeg glæder mig virkelig, men jeg har aldrig i mit liv (lidt en overdrivelse, men den skulle vidst fremme forståelsen) været så nervøs.
Føler ikke jeg har været i byen nogensinde før. Er sikker på jeg bare står som en eller anden klaphat, helt forvirret & aner ikke hvad jeg skal gøre. Haha, som om det kræver andet end bare at fyre den af & hygge sig. Jeg gør det til mere end hvad det er .. Men det bunder også lidt i, at jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme ud af døren. Min lille nuls skal være sammen med sin far, & egentlig skal hun kun sove i al den tid jeg ikke er der, men åh altså min lille baby .. Det er godt nok en mærkelig følelse!
Jeg er super tryg ved at Ditlev skal være sammen med hende. Han kender hende ligeså godt som jeg, & kan sagtens være sammen med hende. Hvis hun vågner, (som hun aldrig gør) & skal have skiftet en ble, & det kokser for Ditlev, har jeg aftalt med min mor, at han bare kan ringe efter hende. Skulle da være typisk det lige er den aften, hun har en dårlig nat. 🙁

Ej men føj jeg glæder mig, & er ved at dø af nervøsitet samtidig.
Men jaaa, skal nok lige huske at tage en masse billeder så det kan komme ind på bloggen. 😀