Ta' steroiderne fra børnene

Min dag idag

Idag har jeg været babyfri. 🙂 Jeg tog hjem til min skønne veninde Rikke, som var ret forkølet – dvs. hun har siddet med et stykke papir oppe i næsen mens vi lavede negle. 😀 & i skal da ikke snydes for synet, så tog et billede – måske hun kommer til at hade mig nu?
(Rikke, du ved jeg elsker dig :-D)
Det blev så lidt jule inspirerede negle hun fik kreeret. 🙂
Det var bare så hyggeligt, det er evigheder & en sommer siden jeg har set hende sidst. Jeg har (indrømmet) været en skide dårlig veninde. Har været så dårlig til at tage kontakt & holde mit venskab ved lige. Inderligt, så ville jeg gerne bruge en masse tid med hende, & hun vil så gerne være med til at se Malucca vokse op, men syntes altid jeg er på farten, & når jeg ikke er, vil jeg bare flade den. Mit nytårsfortsæt skal klart være, at sætte noget mere pris på folk som er så godhjertede & vil mig så sindsygt meget godt her i livet, som Rikke vil. For der findes ikke mange som hende!

Da jeg kom hjem, åbnede jeg døren op for dette syn. 🙂 Det er nu dejligt at komme hjem til.
Hun ser i hvert fald ikke ud til at have lidt nogen nød, uden sin mor. 🙂 En far/datter dag, tror jeg vi alle sammen har godt af engang imellem. 🙂

Da jeg ikke havde så lang tid til at lave den vilde aftensmad idag, blev det til en super god ægge omelet, med rugbrød.
Jeg har altid syntes at “æggeting” såsom omeletter, scramble eggs osv., var alt for tørt! Har altid selv blandet mælk i det, & det er åbenbart det der gør at det bliver så tørt, for der hvor jeg arbejdede inden jeg blev mor, lærte en kvinde mig at der skulle bruges vand istedet.
Det er simpelthen blevet en af farvoritterne til aftensmad herhjemme! Det er så dejlig nemt at lave, & man kan jo putte alt muligt i. Jeg gør det som regel når jeg har en masse grøntsager jeg ikke lige får brugt til andet.

Idag lød opskriften på:
5 æg
Resten af hytteosten jeg brugte igår til tærten, så ca. 2 spsk.
1 stor reven gulerod
1/2 reven pastinak
1/2 reven squash
5 kogte kartofler (fra en rest)
1 porrer
1 pk. bacon (idag var det i skiver jeg så skar ud i stykker, alt efter hvad vi har i fryseren)
Salt & peber
1/2-1 dl vand (alt efter hvor meget fyld af grøntsager der kommes i)

Jeg stegte først baconen i et par minutter, IKKE helt sprøde!
Imens det stegte, piskede jeg æg, hytteost, salt, peber & vand sammen. Tilføjede så alle grøntsagerne, & hældte det ud over baconen. Så skruer jeg helt ned for komfuret på 1-2 stykker, & så lader jeg den stå & passe sig selv i 40 minutter, med låg på.
Den bliver perfekt, kan jeg love jer for! & så lige en skive rugbrød til
& velbekomme. 🙂

2 kommentarer

  • Anneli Nielsen

    Hej Nanna

    Syntes der er en mega fed blog du har:) Nu har jeg led over ALT på nettet, efter sådan et stativ til mine dvdfilm, som i har, men jeg kan ikke finde det nogle steder. Så mit spørgsmål er hvor i har købt jeres henne?? Tak for hjælpen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli Nielsen

    Hej Nanna

    Tak for en fed blog:-) Nu har jeg ledt over alt på nettet, for at finde sådan et stativ til mine dvdfilm, som i har, men kan ikke finde det nogle steder:(så ville hører hvor i har købt jeres?? Tak for hjælpen

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Ta' steroiderne fra børnene