... i forlængelsen med forrige indlæg

ladies – spread the words!!

Jeg har forleden dag fået lov til at dele det her, da jeg synes det er vigtigt at kvinder får en lille reminder engang imellem – det har vi jo behov for. 😉
Jeg delte det på min facebook, men da det ikke er alle mine “followers” der har facebook, skal i da ikke snydes for at blive rost.
Del det endelig ud, for i ER fantastiske, hver & en!

“KVINDER! I ER FANTASTISKE – så fantastiske så I nærmest til tider ikke selv kan rumme det! Jeg har nu holdt foredrag for hundredevis af jeres slags, og herfra hvor jeg står er det tydeligt. Hvis I kunne se, hvad jeg ser som mand, når jeg står og betragter jer, så ville I ikke bruge nær så meget tid på at være frustrerede over, om I nu også så rigtige ud og havde den rigtige form eller det rigtige hår eller tøj. For det behøver I slet ikke. Klart at vi mænd elsker, når I gør jer smukke for os og for verden, men det er ikke det der gør udfaldet.

Hør engang her! Bag om alt det på overfladen så besidder I en kraft, som vi mænd altid har følt os lidt underlegene over for og derfor haft trang til at undertrykke gennem tiden.

Vi har undervurderet jer og til tider brændt jer på bålet af den simple grund, at det var nemmere at kontrollere det I besad, end at overgive os til det. For I har poweren til at fylde et rum med jeres kærlighed og sødme, og når man som mand først er opmærksom på det, så ser man det allevegne.

Den blidhed, I kan kærtegne med, og den måde I kan bevæge jeres hænder på. Den omsorg, I har for alt levende, og den legende, vilde energi I alle har med jer. Den kan beruse os i en grad, som I slet ikke forstår. Sagen er blot den, at I holder den tilbage, fordi I har ladet jer tro, at den skal undertrykkes for at overleve i denne meget maskuline verden. Det er bullshit! Tiden er ovre for den tankegang! I må godt – åbne jeres arme og jeres smil og flirte med hele verden som uskyldig teenagere, bruge jeres seksualitet med stolthed, være feminine og kvindelige, være for meget og lave pis med os og vores kontrol. I ikke bare må – I skal!

For vi længes så meget efter, at I gør det – for uden jer vil verden være grå og kedelig. Ja uden jer ville vi bare gå rundt i kedeldragt hele dagen og spille billard, og der ville være fadølsanlæg på hvert et gadehjørne. Måske det ville være sjovt i starten, men så ville det blive pisse kedeligt, for vi mænd har så meget brug for jer. 

Så slip det løs – slip jeres smukke utøjlige vanvid løs! INTET ER SMUKKERE END DET! og I har det i jer! Bag jeres usikkerhed og eventuelle maskuline brynje der har I noget der kan trænge gennem det tykkeste panser. Så stop med den lille spidsmund fordi I ikke føler, I bliver set som dem I er. I er det allerede – så vis det! 

WOW I vil kunne stoppe trafikken – hver og en af jer, hvis I glemte et øjeblik, hvad I burde og skulle for at se rigtige ud og slap jeres indre djævel fri. Jeg ved, at I er bange for, at vi mænd ikke kan rumme jer, hvis I gør det, men det kan I ikke vente på. Så må jeg også fortælle jer, at bag om al vores maskuline pis er der ikke noget vi længes mere efter. Vi elsker at se jer, når I viser os, hvem I virkelig er! Ja hele verdenen venter med tilbageholdt åndedrag!

Robert Lubarski”

Du kan blive min første kommentar på dette indlæg

Jeg ville elske at høre din feedback, så hold dig endelig ikke tilbage!

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

... i forlængelsen med forrige indlæg