MGP festen

I år var første gang “vi” har haft interesse for børne MGP. Men denne interesse er da også kommet fra det ene øjeblik til det andet, og for FULDE gardiner. Det har faktisk en helt særlig betydning for mutti her. Ikke så meget det med MGP, men Malucca har siden vi flyttede for lidt over et år siden, hvor hun havnede i en børnehave, der var decideret traumatiserende for hendes (og derfor også mit) vedkommende. Dette resulterede i, at Malucca, som ellers har været en selvsikker pige, der gik op i det hun havde lyst til (biler), og ikke hvad andre synes var rigtigt, til at hun bare slet ikke turde synge, danse, gå hen til andre for at lege eller noget som helst. Nu er hun pludselig her, der og alle vegne. Synger/skråler, danser og leger med Gud og hver mand. Særligt til MGP fra sidste år og Marcus & Martinus. Ej men det er noget af det mest vidunderlige at opleve.

Det der særligt har pint mig er, at jeg har kunnet se mig selv i hende. Jeg var præcis så tilbageholdende som barn. Det har så gjort, at jeg virkelig har frygtet, at hun skulle vokse op, og få den samme psyke og usikkerhed som mig. Det må simpelthen ikke ske!

Nå puha, det sprang da helt væk fra emnet nærmest. Haha! Tilbage en tur igen så. Vores lørdag foregik hos min bedste (veninde). Hun har 2 tøser som Malucca jo så nærmest er vokset op med og bare klikker perfekt med. De tøser glæder sig alle sammen hver gang de skal ses, og det gør mødrene ISÆR også! Vi sås dagligt inden vi flyttede, da vi boede i samme by agtig; 10 minutter fra hinanden. Så det bliver desværre ikke det samme mere, nu hvor vi bor 1 times kørsel fra hinanden. Heldigvis er vi ikke gledet fra hinanden. Det var ellers noget vi begge frygtede. Det kan være svært med hver sin familie og hverdags trummerum. Tror jeg de fleste kan nikke genkendende til. 😔

De er en vigtig del af min egen familie. For os.

Ej men det var fantastisk!

Hvordan foregår Jeres MGP fester? Inspiration kan man vel altid bruge. ❤️👌🏽