Nanna’s Choice – Utopia Clothing

Der var en del der rigtig godt kunne lide, det blog indlæg med noget tøj jeg havde forelsket mig i, hos Utopia (hvor jeg jo er i praktik).
De indlæg bliver jeg så nok lidt ved med.

Egentlig er det også ret tiltænkt til de af Jer, der er i tvivl om, om i kan komme ned i tøj fra Utopia Clothing. Så nu er jeg lige forgangsmanden, hopper i noget forskelligt og giver en lille anmeldelse af det og en visuel oplysning (kan man kalde det sådan??). Jeg er altså en str. 44 (men min rock’n’blue er 46, så kan man have en trøje under… Fornuften har sat ind, kontra det forfængelige, kan jeg mærke.. Det er alderen….) Men ja, en str 44 (46), og det er altså IKKE i H&M størrelser, for deres str. 44 og 46 sutter snabel.. Seriøst! Evigt og altid en kæmpe fiasko oplevelse, at hoppe derind.

Tilbage til emnet.
Denne gang kommer der lidt forskelligt. Der er 2 forskellige denim jakker, og dem viser jeg både fordi, at jeg er fuldstændig forgabt i dem for tiden, men også fordi, der lige nu er -25% på alle denim jakkerne indtil søndag d. 25. marts, så i kan endnu nu, at købe dem på udsalg.

Og så vil jeg lige undskylde på forhånd, for mine videoer i bunden af indlægget, der er ret støjende musik i dem. Kan ikke fjerne det.

20180319_161311

Seriøst ikk………… Jeg er SÅ forelsket i det her sæt!! Desværre kan jeg ikke lukke bukserne i str. 42. Der mangler faktisk ikke særlig meget, så jeg burde lige hoppe op på et løbebånd, og æde en gulerod, meeeen ja…. jeg skal være her i noget tid, så måske det kommer til at ske. Men hvis man er lidt mindre end mig, så burde man virkelig eje de her bukser! Til gengæld er jakken perfekt!

Diamante Denim Jacket 579,95,- (udsalg 434,96,-)
Mischia Diamante Jeans 379,95,-

collage-2018-03-20-12_16_25

Så er der lige endnu en Denim jakke. Den er altså også bare overfed (og oversize, yaaaay!) 😀 Skoene jeg har på, på billedet er netop lige kommet ind af døren. Dem sidder jeg med i hånden og er ved at oprette.  De skulle gerne komme på shoppen en af de her dage. Dem må jeg bare eje så snart jeg kan altså!

Simona Pearl Denim Jacket 449,95,- (udsalgs pris 337,46,-)
“Kilehæls boots” 299,95,- (fås i sorte og hvide)

collage-2018-03-20-12_17_08

Igen… Man skulle tro jeg ikke lavede en døjd, for jeg burde have pudset spejlet. Det må jeg lige få gjort om lidt, for der er åbent for “butikken” eller showroom (som det hedder), på torsdag d. 22/3 fra kl. 13-16. Men de her items på billedet er lidt “teaser” agtige, for igen er de samme boots, bare i sorte, så de er ikke på shoppen før senere eller en af de kommende dage. Og så er der denne lange lækre bordeaux kimono. Da den kom, sagde chefen “det her er lige sådan en Nanna ting”, og ja virkelig! Jeg elsker cardigans/overdele når de er LANGE!

20180319_160837

 Så er der lige den her trøje.. Den sidder helt anderledes på modellerne fra Utopia Clothing, men jeg synes den er møg flot, både på den ene og den anden størrelse! Og den er der i sort, hvid og grå. Og sørme så om de nye boots ikke er på igen. Haha jeg er virkelig vild med dem!

Celdy Knit 279,95,-

No Pain, Really?

20180312_203921

I samarbejde med og sponsoreret af NoPain.

Jeg lovede forleden dag, på mine forskellige SoMe, at jeg lige ville give en update på den her omtalte NoPain creme.
Jeg har virkelig hørt om den, eller læst om den. Det er jo nærmest lutter gode anmeldelser. Faktisk også så gode, at jeg ikke kunne forestille mig, at det hele skulle være sandt. Haha. Men til gengæld var anmeldelserne/oplevelserne med det, altså også bare enten kridhvidt eller kulsort. Enten kunne folk INTET mærke, når de havde brugt cremen og ellers havde folk ingen effekt OVERHOVEDET.
Det synes jeg virkede så mærkeligt. Jeg kan forstå at man kan have forskellige grader af effekt måske. Der kan jo være flere ting der spiller ind der. Nå men jeg var VIRKELIG spændt!

Jeg skulle afsted hen og tatoveres i fredags. Egentlig var planen “bare” at skulle starte på et arm sleeve, så det var også perfekt. Kunne lige binde armen ind og så skulle jeg jo i gang. Men da jeg ankom til tatovøren, som jeg har særlige aftaler med, så overraskede hun mig lige med, at vi lige skulle tage 2x tatoveringer på samme tid. Jeg tror ALDRIG jeg har oplevet noget være SÅ godt timet. Jeg havde ikke været klar på 2x tatoveringer, hvis ikke jeg havde haft NoPain cremen med. Nu måtte jeg jo så bare krydse fingre for, at det virkede på mig.

OG DET GJORDE DET!!!

Jeg kunne seriøst ikke mærke min arm. Det var en ret ny lærling der tog min arm, så sad faktisk i noget tid og tænkte på, hvornår han gik i gang. Totalt kliche, men det var rigtigt. Totalt surrealistisk, at kunne høre maskinen og vente på smerten, men den kommer aldrig. Jeg har prøvet at blive bedøvet ved tatovering før, og det var også skide godt, det var få steder det kunne mærkes som i smerte og ellers kunne man jo bare mærke maskinen kører rundt på kroppen. Eller nej nålen. Men den bedøvelse der blev brugt der, kan ikke købes i håndkøb og jeg ved ikke, hvilke tatovører der har sådan noget og bruger det. Der er vidst også noget med, alt efter hvilken bedøvelse der bruges, at noget driller huden i forhold til, at blive tatoveret.

Mht. Mit knæ.. Det gjorde ondt… men det var mere det der med på knæskallen. Huden gjorde jo ikke ondt. Og jeg tænker lidt, hvis jeg IKKE havde haft cremen på, så havde jeg helt klart ikke fuldført det knæ (eller havde villet tage det andet knæ også nu). 😉

Nå men NoPain!!!! Jeg vil anbefale det til alle! Det var virkelig en fornøjelse. Jeg er ikke en piveskid med det der ellers, men hvis man kan undgå smerten, sååååå JA TAK! Jeg ville aldrig lade være med at bruge det igen fremover.

Og så selvfølgelig alt efter hvilket projekt man skal/er i gang med, så er der masser i en tube. Jeg fik smurt ret så godt på med det, på både arm og knæ, og jeg har stadig ca. halvdelen tilbage.

NoPain cremen kan købes alle steder hvor det står med pink her i opslaget.

Turen går til Korsør

collage-2018-03-12-20_21_35

I samarbejde med og sponsoreret af Twenty Two Tattoo.

Så blev det tid igen til at jeg skulle videre i mit tatoverings projekt. Det var hos samme shop (kæde? kalder man det dét??) som sidst, men turen gik bare til Korsør denne gang.
Jeg havde lidt luret på en tatovør derfra der hedder Nicholai. Han så sindssygt dygtig ud, så jeg kontaktede Twenty Two Tattoo og sagde, at jeg rigtig gerne ville tage turen når jeg var børnefri igen. Dejligt det kunne lade sig gøre!

Jeg skulle så ned og i gang med et arm sleeve, og finder så ud af, at ham Nicholai var lærling. 2-3 måneder har han været i gang! Normalt er jeg altså ret skeptisk.. Det skal være på kroppen for, like ALTID. Og jeg har rigeligt lort på min krop. Engang var man (eller jeg) sådan der “Nå fuck det, det fortryder jeg aldrig”, meeen jeg fortryder altså en del nu. Haha. Nå tilbage igen, Nicholai har været lærling i kort tid, og allerede er han så dygtig.. Jeg er sikker på, at han bliver helt vild inden for det fag her. Han er endnu også ung, så han kan bare nå langt. Jeg glæder mig allerede vildt meget til, at skulle ned til ham og shoppen igen og arbejde videre på projektet!

Yderligere, som nævnt før, så overraskede ejeren af shoppen mig jo så lige med, at endnu en artist skulle pine mig lidt. Møg fedt, det havde jeg ikke lige prøvet før. Det der bare var mit næste projekt, udover armen, var mit knæ. Bonus info; jeg har jo ikke nogen kæreste eller andre der skal kigge på mig eller lægge op af mig uden tøj på, og jeg er blevet så gammel og “ligeglad”, at jeg simpelthen ikke gider barbere mig, når det ikke skal bruges til noget. Det er faktisk også spild af god skraber, hvis alt hele tiden skal holdes, såååå.. Sorry for klamme billeder, men jeg kører all-natural, selvom det ikke altid matcher med resten. Det kan man jo så lige tænke på, næste gang man ser mig og tænker “hun gør alt for meget ud af sig selv”. Nejnej, jeg kompensere for 2 cm lange hår på benene og naturbusk derudaf. Nejnejnej undskyld! Så slemt er det heller ikke.. eller måske er det? haha. SLUT NU NANNA! Men åh altså stakkels tatovør der skulle sidde med mit stikkende mandeben. Og han skrabede det faktisk ikke, så da jeg skulle barbere benene til en aften ude med veninder, så er de jo glatte og fine, men mit knæ er pelset. SÅ dumt.

Nå men knæet; RET SÅ PINEFULDT!!!! Altså fra aller første prik, der begyndte jeg at tænke på, at det var en rigtig lorte ide. Som i virkelig!! Meeeen nu, der vil jeg egentlig bare gerne have den på det andet knæ også. Det har slanket helt vildt, så nu har jeg et sexet slankt højre knæ, mens mit venstre knæ bare er flæsket. Hahah ej det går ikke! Så jeg må lige finde noget mod en dag, og tage hen til Chris (som den anden tatovør hed), og få ham til at hive fat i mit flæskeknæ og “do the magic”.

De projekter jeg virkelig drømmer om er:
– Sleeve på venstre arm.
– Noget feminint der skal dække nærmest hele højre fod.
– Drømmefanger der gå fra venstre hofte og ned langs låret.
– Noget på lænden, der skal strække sig lidt ned over toppen af ballerne. Amager pladen, SOOO 90’s i know. haha.
– Noget “chandelier” under hvert balle på baglårene.
– Og så er der lige et par tekster. Noget fra en JB sang (ofc!), noget fra en Lukas Graham sang og så noget tekst dedikeret til Malucca.

Åh gud ja, det kan være svært at stoppe. Når man nu er fuldstændig vild med den slags i hvert fald.

Nanna’s Choice – Utopia Clothing

Jeg går rundt her i Utopia Clothing ret så ofte, nu hvor jeg er i praktik her, og jeg har det simpelthen svært. Jeg føler mig som en diabetiker i et slikland. Jeg ville jo godt kunne købe lidt tøj eller sko, men lige nu må jeg prioritere mad til Malucca. DAMN IT! haha.

Men jeg vil gerne lige vise Jer, hvad jeg forelsker mig i herhenne, og som er ting jeg godt kan passe, så de af jer (og der er mange), som spørger til hvad jeg godt kan passe eller hvad man kan passe her fra når man er en plusser pige. Der er selvfølgelig mange flere ting man kan passe, end de jeg får vist Jer her, og jeg tænker også, at jeg kommer til, at lave sådanne indlæg som dette, flere gange frem over.

collage-2018-03-12-15_46_15

Osaka Boots 719,96,-
er de lækreste overknee boots med nitter. De har sådan en tyk hæl og er helt vildt nemme at gå i. Og det bedste, de kan gå til større lår! Jeg kan aldrig finde overknee’s, hvor jeg ikke ligner en elefant der er presset ned i støvlerne.
Zola Overknee Boots 449,95,-
jeg er fuldstændig forelsket i dem! De minder lidt om høje strømper i udseendet, og hele skaftet er netop også som strømper, så endnu en høj støvle, hvor man ikke bliver en rullepølse i lårene.
Marika Long Denim Jacket 579,95,-
det er en jakke jeg også har fået lov til at oprette og derfor opkalde den også. Jeg havde faktisk ikke prøvet den selv, da jeg forelskede mig med det samme i Malucca Denim Jakken herfra, så mine øjne var bare kun på den, men ville lige prøve den her Marika i dag, og nej.. det skulle jeg ikke have gjort. Endnu en ting på ønskelisten altså. Jeg må begynde at spille Lotto.

Den sidste lange sorte jakke jeg har på, er stadig helt splinterny, så den er ikke kommet på hjemmesiden endnu, men der går ikke længe. Den er virkelig virkelig fantastisk, så den skal også på min ønskeliste. Men hold øje med Utopia Clothing’s hjemmeside eller SoMe, for der kommer nyheder på daglig basis. Det er fantastisk og farligt – heldigvis med gode priser!

Og så må jeg hellere lige sige, at det var MIN tjans at pudse det spejl…. Men så var der pludselig alt det tøj der… Der fungere jeg lidt ligesom en krage.. eller en skade? Dem der samler på skinnende ting.. “Jeg pudser lige spej…. Uh sko!!!!” haha.

 

Ih hvor jeg hader mig selv

bpd-quote-hp-36-1

IDAG….

Det er bare en af de der dage, hvor jeg ikke føler mig tilstrækkelig. Jeg kan kun se alt det negative, alt det jeg ikke har opnået eller formår. Alt det jeg ikke er og alle de sindssygt skod valg jeg har haft taget igennem livet. Og bare pisse sur over, hvor jeg er.

Jeg ved jo godt, at det hele ikke bare er sort. At jeg er på vej i den gode retning. At ikke alle mine valg har været skod, og at jeg har en helvedes masse erfaring, noget af det endda noget som jeg har fået tidligere i livet, end så mange andre. Noget af det er endda erfaring andre ikke kommer til at få, og det er sådan set også nogle ting jeg godt kunne have undværet. Men hold op jeg har lært en masse psykologisk om hvordan mennesket er, eller kan agere osv. Jeg er selvfølgelig ikke bedre end andre, og jeg er slet ikke altvidende, eller noget som helst i forhold til andre. SLET IKKE!!! 

Men fuck det, bare lige idag… Jeg har en lortedag, og dem er der sindssygt mange af i bagagen og der kommer mange endnu. Men ØV at det er sådan.

Jeg har før været der, hvor jeg har haft et enormt behov for, at finde ud af, hvad der er skyld i mit skrøbelige og selvdestruktive/selvhadende sind. Det fyldte bare alting i mine tanker. Hvis “bare” jeg kunne sige: “jamen der skete den her forfærdelige ting i min barndom…”, og selvfølgelig nej!! Jeg er enormt heldig over, at jeg har haft jordens skønneste kærlige forældre og familie. Det er slet ikke fordi, at jeg ønsker, at min barndom har været skyld i noget, men ih.. jeg ville ønske jeg vidste, hvad der i min fantastiske barndom, ikke lige gik efter planen.

Det der kan gøre mig mest psykose agtig af ALTING er, hvis jeg bliver forladt. Forladt af en kæreste, ligegyldigt hvor godt det så end er for mig, at slippe for den kæreste, hvor ond personen kan være fysisk eller psykisk, så tigger og beder jeg til, seriøst på mine knæ, at personen ikke forlader mig. Jeg bliver fuldstændig, desperat og dum! Men jeg har ikke noget traume fra, at have en forælder der forlod mig eller andre i den dur. Jeg er engang da jeg var lille, blevet væk i BonBon land, og min barnehjerne husker det virkelig som, at hele min familie gik for at kigge på noget andet, mens jeg stod ved en karrusel, som man selv satte igang ved at trykke på en knap. Bum pludselig var de væk. Historien var faktisk, at jeg jo pludselig laver en houdini, netop fordi jeg så den der spændende karrusel, så jeg smuttede meget hurtigt fra flokken. Men… det kan sgu da ikke have fucket mig op for evigt altså…

Jeg røg engang faktisk til noget alternativ terapi/behandling, med det mål for øje, at prøve at gå ind i min underbevidsthed, og finde ud af, hvad der gjorde mig så “forstyrret”. Det hed tankefelts terapi, som gik ud på, at jeg selvfølgelig skulle sætte mig ned, mærke alle dele i min krop, fokusere på vejrtrækningen, og så gik hun ellers igang med, at “prikke” helt let med en finger (eller nærmere duppe) til mig på forskellige steder/punkter. Det var mellem øjnene, på håndryggen nede i hjørnet mod min håndled. Jeg troede VIRKELIG IKKE på det. SLET IKKE!! Pludselig sad jeg i en tilstand, hvor jeg helt klart, så nogle ting for mig. Jeg så en lille pige. Hun var 4 år. Terapeuten spurgte om Jeg kendte den her pige jeg så; og gudhjælpemig om det ikke var den rødhårede lille Nanna på 4 år. Jeg skulle forestille mig en lang gang eller noget der mindede om. Jeg stod så, på en allé. Den allé var lavet af helt splinterny asfalt, i ved, den der helt nærmest sorte asfalt, der er sindssygt lækker, at stå på rulleskøjter på. Men den var ikke streget op endnu. Der var smukke friske træer ned langs siden, men udenom dem, var der ikke græs eller andet. Det var ørkenrødt sand. Som om alt var dødt. Jeg skulle gå ned af den allé, men jeg kunne ikke. Jeg begyndte at græde helt vildt, altså i virkeligheden, for nede for enden, der var en ond kæmpe kanin, hvid, med røde øjne, og sindssyge hugtænder og et andet sygt dyr, jeg ikke kan huske lige nu. Jeg sad altså i stolen (hos terapeuten) og begyndte at på bævrende kæbe og pludselig stod tårene bare ud af mig? Det kunne jeg slet ikke styre. Ligegyldigt hvad hun bad mig om (terapeuten), så turde jeg ikke og jeg kunne ikke, for hun ville have mig til, at bevæge mig ned for enden, for nok at fjerne min frygt. Jeg kunne ikke engang rykke mig. Så skulle jeg prøve at få voksen Nanna hen til Nanna 4år, så hun kunne tage hende i hånden og vise hende, at det ikke var farligt. Men voksen Nanna kunne heller ikke. Hun var ligeså skide bange. Voksen Nanna gav så 4 årige Nanna et kæmpe kram for at prøve at trøste hende, men det kunne hun ikke. Så blev jeg bedt om, at tage børne Nanna i hånden og væk fra det sted. Finde et sted hvor vi var trygge, og pludselig stod vi foran mit barndomshjem og kiggede ind mod huset ude fra vejen, men jeg kunne se ind gennem vinduerne og kunne se mine forældre og mig, fra dengang jeg stadig var enebarn, og det var ren kærlighed.

Puha mens jeg sidder og skriver det her, stor tuder jeg. Det havde jeg ikke lige regnet med, overhovedet!!!

Jeg ringede til min mor lige efter den her session og fortalte hende om det, og med det samme mindede hun mig om dengang i BonBon Land. Det var ikke en ting jeg har tænkt på siden jeg var barn, men det er et tydeligt minde, men jeg gik ikke ind til sessionen med den episode i tankerne. Som sagt troede jeg ikke på det, så egentlig var jeg slet ikke åben for det, og hende der udførte det, sagde også til mig som en start, at nogen var modtagelige og oplevede noget første gang, andre skulle prøve det rigtig mange gange og endeligt var der dem, der aldrig nåede dertil. Nok også derfor det tog mig så meget med storm. Det var fuldstændig syret. Dog gav det med BonBonland måske ret meget mening, eller der var måske et link. BonBonland er jo baseret på mærkelige dyr (klaptorsen, hende koen med babserne eller hvad hun var, Tulle tisseble og hundeprutter), og som 4 årig (som jeg rent faktisk var dengang), så når man bliver væk og faktisk med sikkerhed tror, at man aldrig bliver fundet igen, så kunne jeg godt forestille kig, at alle de sjove dyre forlystelser, går fra at være sjove til, at være ubehagelige.

Men igen, det kan sgu da næppe være det, der har fucket mig op. Sådan ‘for good’?!!!

Sikke dog et langt sidespring. Jeg har det enormt nederen, så der kommer bare en lind strøm, af alle mine tanker idag.

Nå ja forresten.. en af de vigtige grunde til, at jeg så brændende gerne ville vide, hvorfor det er gået som det er med mig fra start af er, at jeg er så bange for, at fucke Malucca op. At lave den samme “fejl”, for jeg ved selvfølgelig godt, hvad man IKKE skal gøre ved et barn eller udsætte det for, men netop fordi jeg ikke har en finger at sætte på min barndom, det er dét der skræmmer mig, for så kan alt jo gå galt agtig. Og igen tænker jeg, hvordan skulle jeg kunne forme hende perfekt, når jeg ikke engang selv ved, hvordan det gøres, når det ikke er lykkedes her?

Sådan en omgang LÅÅÅÅÅÅÅRD!!!

Older posts