Vegetar curry, velbekomme

Den lækreste vegetar lasagne

Vi tager lige endnu en fantastisk vegetar opskrift, jeg har fundet på nettet, som jeg bare bruger igen og igen og igen.

Jeg er normalt ikke rigtig til lasagne, altså det er fint når det er dét der bliver serveret, men det er (for mig), mere bare sådan en nem ret. Særligt når man er typen der har brugt ‘Knorrs’ lasagnette (eller lasagne) pakke hver gang, engang.
Men nu….. NU er det noget jeg foretrækker frem for meget andet.

Første gang jeg stødte på opskriften, blev jeg egentlig skræmt af ingrediens listen. Det er en vigtig faktor for mig. Er listen for lang (altså for mange ting der skal handles og klargøres osv), så brækker jeg nakken på det. Jeg har ikke et gram i kroppen der kan lide at lave mad, desværre, så det skal bare være nemt, og lækkert selvfølgelig, det ville være en bonus!

Nå men på trods af en halvlang liste, er den super nem! Og som vegetar er det ting jeg normalt har i mit køleskab, eller som jeg helt sikkert for brugt op i andre retter, de efterfølgende dage. En anden bonus ved denne ret også, er at der er til flere dage også. FAN, FAN, FAN!

Da opskriften ikke er min egen, og jeg ikke skal høste credit’en, har jeg istedet for linket til opskriftens ejermands blog. Opskriften finder du HER.

Dog kan jeg lige komme med en opskrift på salaten, som virkelig er hammer lækker! Jeg har lært den fra min bedste veninde, der bare er en haj til at lave mad.

Spinatblade
Vandmelon
Feta (den gode/rigtige)
Ristede pinjekerne
Grønne bønner (ikke fra frys, og så lige stegt på panden sammen med hvide sesamfrø. Ikke for meget, der skal være lidt bid i)
Og så bruger hun normalt Knorrs tomatsalatdressing blanding, men den fandt jeg ikke, så jeg har brugt en balsamico dressing
Jeg tænker også, at nogle salatløg eller rødløg ville være godt. <3

 

Velbekomme. <3

 

Jeg er virkelig ikke madblogger, så det bliver et helt almindeligt, måske mindre indbydende billede, end hvad det ellers kunne være, men det er en sindssygt lækker lasagne. Prøv den!

Du kan blive min første kommentar på dette indlæg

Jeg ville elske at høre din feedback, så hold dig endelig ikke tilbage!

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Vegetar curry, velbekomme