Den lækreste vegetar lasagne

Ditlev vs. Nanna – igen?!

Åh sikke dog en dårlig start jeg fik på dagen idag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit og Ditlevs forhold til hinanden, det er…. hvad skal man sige… Altså kender i det, når man har været i et forhold, måske starter det godt, men man udvikler sig sammen, og det gør forholdet også. Det kan gå i en dejlig retning, men det kan saftsusemig også gå i en dårlig retning, og hvis man ikke får rettet op i tide, så er det så stadfæstet (eller indgroet?), at det er svært at komme tilbage igen. Fx. hvis man mister respekten for hinanden, så kan det bare være nærmest umuligt (alt efter hvor længe man lader det køre), at finde tilbage til respekten igen. Hvis man så går fra sin partner, og efter lidt tid, prøver igen, sker det bare ofte, at det er skide godt i starten, og alt er ændret, men der går bare ikke lang tid, før man ryger tilbage i den samme rille. Jeg skal ikke skære alle over én kam, men det er min personlige erfaring og hvad jeg ved fra min omgangskreds. Det kan selvfølgelig godt ske, at det hele bliver bedre ved en lille pause, men jeg tror det er mere undtagelsen end det er reglen. 🙂

Nå men, Ditlev og jeg har jo boet sammen, og ageret kærester. I hvert fald var vi i et samarbejds forhold som forældre. Det er ingen hemmelighed, at vores forhold ikke lige bar præg af den store passion og kærlighed agtig, det var mere bare et samarbejde, som startede som et skide godt venskab. Det har vi engang lavet et afsnit om i ‘De unge mødre’, så det er ikke en mudderting der startes her.
– Nogle ting bliver man simpelthen nødt til, lige at slå fast på forhånd, for der sidder bare damer (debatgrupper), som slubrer alt til sig, hvis der kan dannes negative tråde på det. Better safe than sorry!

Nå men vi afsluttede forholdet, faktisk på samme måde som det hele tiden havde kørt; bare som venner. Respekten for hinanden var der, ærligt, nok langt fra som den burde. Det har så ikke noget at gøre med hvad der endvidere skete dengang.

Nu når vi er sammen, så kan vi have det ligeså hylende morsomt sammen, som vi havde dengang, men vores balance er altså stadig den samme. Ditlev er samtidig én af de tætteste på mig. Jeg kan fortælle ham alting. Jeg kan bruge ham når jeg bliver hys, har kæreste problemer, skal dele en god nyhed og så selvfølgelig med alt der har med Malucca at gøre, og han gør det samme med mig.

Imorges oplevede jeg dog, at han havde lavet en kommentar på en anden instagram profil, hvor han havde skrevet, at “han var single, og det havde han det godt med, da han var blevet lidt skræmt over hans datters mor….”. Altså… Jeg vil gerne indrømme, jeg havde nogle sikringer i hovedet der gnistrede og nogle sprang endda. Det er virkelig ikke okay at skrive. Heldigvis har vi det forhold vi har, og kan tale om tingene. Jeg kender heldigvis også Ditlev ret godt, og ved godt, at han ikke altid lige tænker alting helt igennem inden han enten siger eller skriver det, og at han ikke altid mener hvad han siger/skriver sådan 1:1. Det er stadig ikke iorden, og vi skal også lige have det på plads, at det ikke er helt heldigt skrevet, for det er ikke særlig pænt skrevet overfor mig, men jeg må tage det med et gran (eller siger man gram???) salt, og så trækker vejret det bedste jeg har lært, og tænke over, at det nemlig er “min kære Ditlev” og hvordan han fungere. Det er sket én gang før, hvor det skabte lidt røre, og folk begyndte at “tale i krogene” om hvad der mon nu skete mellem os.

Jeg skriver ikke det her for, at hænge ham ud eller hænge vores situation ud, SLET IKKE. Vi kommer aldrig tilbage til, hvor vi engang var. ALDRIG! Men for lige at tage ting i opløbet, så prøver jeg lige at stoppe den inden den løber videre. Vi er helt cool og Ditlev prøver ikke at være tarvelig eller noget. Han har en sygdom i hjernen og har haft en blodprop samme sted, som har lavet lidt skade, og det skal jeg huske at tage hensyn til. På nogle punkter skal jeg bare sluge tingene, og så tænke kærligt om ham og se det som et sted jeg kan hjælpe ham. I det her tilfælde, prøve at få ham til at se og forstå, hvilke konsekvenser det har, at skrive sådan om mig på de sociale medier. Der har været nok. Måske Malucca en dag læser eller ser ting. Vi skal hele tiden tænke på, hvordan hun ville have det, når hun bliver ældre, og skal “face” ting fra fortiden.

Nogle ville måske nu mene, at jeg sidder og lægger ting ud, så det er min egen skyld, og andre tænker måske, at “det er min egen skyld, at ting om os bliver delt eller debatteret” og det er jeg nemlig super bevidst om, i hvert fald lige nu, og netop derfor føler jeg behov for, at have en stemme i det, allerede inden der skulle spredes noget, HVIS det skete. Jeg synes også godt, at selvom man har valgt at være offentlig, så SKAL man ikke bare tage alle de knubs eller hate ting der måtte komme. Jeg ved godt, at det kan følge med. Ikke alle personer kan lide én, offentlig eller ej, men man SKAL ikke tage imod det eller finde sig i det nødvendigvis.

Jeg mistede måske egentlig lidt tråden. Jeg kan godt mærke, jeg ikke er så brand god til, at formulere mig mere, i forhold hvad jeg selv følte engang. Tingene giver super god mening inde i mit hovede, men når det skal ud (skrift eller mundtligt), så føler jeg, at jeg ofte mister pointen i ting, så jeg håber virkelig der bare er nogen af Jer, der læser det her og forstår hvad min mening med indlægget er. <3

Og så vil jeg ellers hoppe i praktik, eller jeg venter lige på en vvs mand, da vi ingen varme har i huset. Vores termostat er gået….. igen i år… HURRA! Men.. SÅ kan jeg smutte bagefter og prøve at få en bedre dag. Det skal da ikke være en hemmelighed, at selvom jeg vil være den forstående og den overbærende, så rammer det mig da, at se sådan noget fra jeg vågner. Selvom det måske ikke er ment helt som det er skrevet, så er jeg også bare et menneske, og det gør mig da en smule træt i låget. Heldigt at han har givet mig et barn, så jeg kan trøste mig selv med det. 😀 haha..

Tak for din tid. <3

(Billede: Ude og hjemme)

4 kommentarer

  • ohlenschlaeger.jette@gmail.com

    Sødeste Nanna ønsker dig en dejlig dag til trods for kommentar eller ej (havde forøvrigt læst den på IG til morgen også 🙄).

    Synes Ditlev og dig klarer tingene fantastisk sammen, og Mallucca er en lægger mus ❤️❤️❤️ ønsker jer det bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna Ragnhild

      Du er skøn Jette, som altid! <3
      Tusind tak og i lige måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie (pigen)

    Nanna! ❤🙏 JEG forstår dig! Havde det været mig, ville mit temperament ikke kunne styres, så… Tommel op til dig for det flotte stykke arbejde 👍 Og… Så tror jeg det med at formulere sig i hovedet, og få det på skrift, er en typisk pigeting 🙄 Vi tænker for meget over tingene nogle gange tror jeg 🙄😅☀❤ Fortsat god dag til dig… 😝❤🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna Ragnhild

      Det tror jeg du har helt ret i, det sidste. <3 😅
      Tak for din rose, mange gange

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Den lækreste vegetar lasagne