Hvad gør i som forældre, i børnenes kampe

Fyldte peberfrugter

Nå der blev efterspurgt en del på en opskrift på vores aftensmad igår, så her kommer den.

Det er godt nok ikke lige mig selv, der har haft bikset den sammen i første omgang, det har jeg fra en gammel ven, men mon ikke jeg godt må sprede denne lækre, sindssygt nemme ret. 😀

Nå, du skal bruge:
4-6 røde peberfrugter (afhængig af, hvor store de er).
1 pose ris (bare de der i kogeposer, ellers er det lidt mange ris, haha).
1 pose frossen ratatouille mix grønt (de fåes hos Rema1000, og er mega lækre).
– faktisk kan man måske vælge frit mellem grøntsagsmix, hvis ratatouille ikke er noget for dig.
1 dåse røde chili beans (eller bare røde kidney bønner, hvis man ikke er til det måske, men så skal der lige nogle krydderier til).
– chilisaucen skal bruges i retten, så si det fra bønnerne og gem det.
Grøn pesto.
Revet parmesan ost.

Risene koges, gerne i vand med en halv grøntsagsbouillonterning i. Grøntsagsmixen må gerne være blevet tøet op i forvejen, så det værste væde kan sies fra. Bønnerne må også meget gerne sies fra chilisaucen, da det ikke er sikkert, at du skal bruge al chilisaucen. Det er en smagssag, men jo mere “vådt” fyldet bliver, jo mere smattet kan man bare risikere, at peberfrugterne bliver.
Når risene er kogte, blander du bare ris, bønner og grøntsager sammen og tilsætter chilisaucen.
Peberfrugterne klargøres ved at skære toppen af, tømme den for kerner og skylle den (selvfølgelig). Stil dem i et ildfast fad. Hvis de ikke kan stå op, skærer du bare lidt af bunden, uden at skære hul, men bare så de bliver mere plan.
Fyld dem godt med fyldet du netop har lavet og så er det bare ind i ovnen på 200 grader (varmluft, bruger jeg altid) i 20 min. Tag dem derefter ud og læg en god klat pesto på toppen af dem, og drys med parmesan ost og tilbage i ovnen. Sæt ovnen på grill i 5-10 min, der er det vigtigt du lige holder øje.

Voíla, og velbekomme. <3

Du kan blive min første kommentar på dette indlæg

Jeg ville elske at høre din feedback, så hold dig endelig ikke tilbage!

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Hvad gør i som forældre, i børnenes kampe