Nedtællingen er igang

Opskrift: De lækreste chokokugler i verden-agtig

Okay jeg blev ret inspireret af Netto for et par uger siden.

Jeg har selvfølgelig før lavet der her dadel kugler, som jo smager super godt, men jeg blev ret hurtig træt af dem.
Nu solgte Netto dem så i sådan nogle små portions plastik beholdere, de hedder ‘Raw Bite’ og jeg prøvede den med chokolade. Det var ret lækkert, fordi der var sådan nogle små chokolade stykker i dem, så det prøvede jeg altså med mine egne istedet for, og MUMS seriøst!

Lidt sundere alternativ til romkugler (tror jeg nok? Eller det HÅBER jeg virkelig, for jeg har spist et par stykker for mange ellers).

Her er ingredienserne:
150 g. dadler uden sten
1 spsk. kokosolie
3 spsk. usødet kakaopulver
3 spsk. kokosmel
1/2 tsk. vaniljesukker (eller ren vanilje pulver fra bøtte eller selvfølgelig en halv frisk vaniljestang)
20-25 stk. mandler (mindre kan også gøre det, hvis man ikke er til, at der er lidt “crunch knas” ting at tykke i engang imellem)
1/2 plade mørk chokolade (så kan man jo selv vurdere om det skal være en god dyr 70% eller bare mindre)

Så tager man alle ingredienserne og smider ned i en blender til det hele er blendet og blandet godt sammen, til sidst ned med chokoladen, og blend i få sekunder. Den skal ikke pulveriseres jo. Eller igen, smag og behag. Jeg kan super godt lide, når jeg lige få en lidt større bid med mandel eller chokolade, lidt ligesom en bonus. 😛
Så rulles der bare kugler af dem og derefter ruller dem i noget kakaopulver, lakridspulver, kokosmel eller hvad man craver for.

Jeg opbevarer dem så i køleskabet, men ved ikke om det er en smagsting, men jeg anbefaler det i hvert fald.

Man kan jo sagtens sætte sit eget præg på de her dadelkugler. Der kan f.eks. kommes kanel i dem eller chili har jeg også hørt før. Det er vidst bare med at komme ud og få handlet ind til det, medmindre du er typen, der altid lige har en portion dadler i køleskabet, som en fast del af sortimentet. 😀

Jeg må hellere lige undskylde for manglende billede. Glemte at tage billede af de sidste 2 portioner jeg har haft lavet, inden de var væk. 😀

Velbekomme. <3

Du kan blive min første kommentar på dette indlæg

Jeg ville elske at høre din feedback, så hold dig endelig ikke tilbage!

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Nedtællingen er igang