En semi-drøm der går i opfyldelse

Ja mine ambitioner har ikke altid været de højeste! Haha .. dog måske ret så opnåelige. 😀

Fra jeg var starten af 16 og små 2 år frem, der arbejdede jeg i Imperial Biografen i københavn. Det var virkelig det fedeste job, de mest sprøde kollegaer og generelt bare en tid på arbejdsmarkedet jeg igen og igen, ser tilbage på og som bare fylder mig med gode følelser.

Aller mest elskede jeg, når der var særlige events, og jeg havde en vagt dertil. Om det var galla premiere på nye film, med rød løber, goodiebags, fri mad og drikkevare til de inviterede, eller om der særlige events med marathon om natten. Der foregik en del forskellige ting, og jeg kommer laaaangt væk fra byen og alt hvad der er smart eller kendis agtigt, så jeg var altid enormt starstruck, når jeg genkendte nogle. De andre var lidt mere “laid back” omkring det. De skulle vel dårligt gå ud af deres dør, før den første skuespiller eller stand-up’er var gået forbi dem. Men ikke mig! Viby sjælland rummer godt nok begrænsede mængder af kendte mennesker! 😀

Nu skal jeg tilbage til Imperial, med rød løber, show, drikkervarer, flot tøj, god stemning og en masse dejlige mennesker – men denne gang skal jeg ikke arbejde. Jeg er lidt møg hamrende spændt på det! At stå på “den anden side” nu, 8 år efter. Eventet er “Reality Award ’17”– håber i har stemt på Camilla Framnes i de kategorier hun er i, og “De unge mødre” i den kategori det er nomineret i. 🙂

Det hele starter med noget Pre Award fest, der efter selve Award showet og afslutningsvis i byen. Jeg har fået æren af, at følges med vores alles yndlings Familien Framnes Larsen. Jeg glæder mig virkelig som et barn, det er helt vildt.

Men når det så er på plads, så er der pludselig en hel masse forberedelser ….. Hår, negle, spraytan eller ej, makeup og ikke mindst TØJET!!! Åh har man ikke bare ALTID tøjkrise som pige?!

Jeg har kig på tøj fra Utopia Clothing, så der skal jeg lige have kigget alt deres lækre tøj og sko igennem, og prøve at få besluttet mig, uden at gå amok – hvilket er svært nok at undgå, kan jeg allerede fornemme, særligt fordi deres tøj slet ikke ligger i den dyre ende og så har de bare noget tøj der skiller sig ud fra en masse andet, man kan finde for tiden. Jeg skal nok lige komme op med et indlæg om dette, når tøjet er valgt og modtaget. 🙂

//xoxo

Mit forælder mareridt

Da vi skulle flytte, betød det også, at Malucca skulle starte i en ny børnehave.

Jeg har aldrig selv oplevet, at skulle flytte i min barndom. I hvert fald ikke sådan, at jeg også skulle flytte skole, institution eller by, kun fra det ene hus til det andet i samme by. Mine forældre kiggede dog på huse i Taastrup, Ringsted og Borup da jeg var omkring 10 år, men den tanke kunne jeg slet ikke bære, og det lyttede de heldigvis til, så mine tanker om, selv at skulle rykke fra hele mit sociale liv som barn, er bestemt ikke noget jeg synes var spændende eller positivt. Alligevel har jeg haft truffet det valg i Malucca’s liv, at hun skulle gennemgå dette, og derfor var det også vigtigt for mig, at det skulle være tilpas lang nok tid før skolestart, at hun ville nå at skabe et nyt socialt liv i børnehaven, så hun kunne følges med dem i skolen.

Det har godt nok været med MEGET blandede følelser!
Jeg troede egentlig, at det ville være sværest for Malucca (selvfølgelig), men ikke svært for mig personligt. Malucca er ikke det mest udadvendte barn, så hun er ikke den man ser på legepladsen, der bare løber over til fremmede børn og spørger om de vil lege. Hun “hænger” gerne på mors ben, også selvom jeg hopper med over til nye børn, så giver hun stadig ikke rigtig slip. På den måde frygtede jeg lidt, hvordan hendes nye start ville være, men alligevel – pædagoger og institutioner er vant til nye børn, og det skulle nok gå godt.

Hun har selvfølgelig haft reaktioner, det er klart. Hun var så enormt social og havde sit helt eget liv i den gamle børnehave. Hun var Malucca, som Malucca er. En pige der leger med biler, gerne har drengetøj på, hvis der var biler print på og drengene kom jo løbende om morgenen, og skulle én efter én vise og imponere hende med en ny undertrøje med biler på eller en ny lastbil eller andet, så snart Malucca trådte ind i garderoben. Samtidig var alt der kørte i nulles hovede “hendes venner”. Hver gang hun havde lært noget nyt – en sætning, kolbøtter, en særlig tegning osv. – så var det: “det har mine venner lært mig”. Alle navnene kunne vi jo og det var bare så trygt for både nulle og mor.

Efter vi er flyttet, savner hun selvfølgelig sin gamle børnehave og sine venner. Hun er ikke svær at aflevere om morgenen, så jeg tænker ikke hun har det svært der, hun taler lidt om få af de nye venner, men jeg synes bare, at hun hver dag kommer hjem og fortæller om noget nyt. Den ene dag, var der noget i hendes madpakke hun var helt vild med, pludselig ville hun ikke have det, fordi der var nogen der sagde “ad” til det. Så vil hun ikke lege med biler mere, for det synes de andre piger er mærkeligt, og hun vil ikke lege med drengene, fordi de siger hendes hår er grimt og at hun skal smides ned i kloakken. Så vil hun ikke hedder Malucca mere, men bare Malou, fordi de andre siger det er mærkeligt. Hun vil i hvert fald ikke have noget tøj på, hvor der er biler på. Nu er alting MY LITTLE PONY.

Jeg ved godt, at tingene kunne have gået den pigede vej anyday, ligegyldigt lokation og institution, det er bare svært og gør ondt i mit hjerte, at min Malucca der før var helt som hun skulle være, nu følger med strømmen. Men jeg forstår hende godt. Hun vil blende ind, og selvfølgelig vil hun det! Det er nærmest aldrig sjovt at være den nye, og slet ikke hvis man skiller sig ud. Jeg håber hun på et tidspunkt, er så meget på plads, så hun bare er Malucca, ligegyldigt i hvilken forsamling eller lokation igen.

Samtidig, fordi vores flytning lidt har været en nødsaget flytning, istedet for af ren og skær lykke og lyst, så har det også været svært for mig, at acceptere, at hun skulle væk fra sit sociale liv. Så det har også været svært for den nye børnehave, at gøre mig tilfreds. Heldigvis er jeg begyndt at blive rigtig glad for dem. Det handlede mest om mit eget, savnet til det trygge vi kendte til, at intet kunne stille mig tilfreds, så længe det ikke var den gamle børnehave.

Hvis nogen af jer, har haft ligesådanne oplevelser, med børn der kom hjem og fortalte, at nogle af de andre børn drillede eller sagde grimme ting, hvordan har i reageret? Gået til pædagogerne? Taget fat i børnenes forældre? Hvilke erfaringer har virket bedst?

Min søster blev mobbet som mindre, hvor mine forældre gik til skolen, og det hjalp 0 og f*cking nix, hvor imod da jeg blev mobbet som mindre, der tog min mor og ringede dørklokker hos de forældre til børnene der var efter mig, og DET virkede.

Råd og erfaringer tages imod med KYSHÅND!!

//xoxo

.. Vi prøver lige igen

Ja så er jeg tilbage på bloggen. Og jeg undskylder lige på forhånd, for dette indlæg bliver nok en del længere, end de fremadrettede indlæg bliver.

Der er gået en del år (faktisk), siden jeg var rigtig aktiv og ordene bare flød ud og emnerne lå lige foran mig. Jeg har været lidt skeptisk og haft et par “pro’s & con’s” jeg har skulle vende med mig selv, for det er vigtigt, hvis man vil have en blog, at man passer den og har den et eller andet sted på sin prioriterings liste top 10 “agtig”.

Jeg har igennem det sidste halve år, været igennem mit livs helvede, som jeg ikke har kunnet dele ud, da jeg faktisk slet ikke har kunnet se, at der skulle være en ende på det mareridt.
Det er ikke sikkert jeg kommer til, at dele det helt i detaljer, da jeg stadig lever med det og skal passe på min lille familie først og fremmest. På den anden side, vil jeg enormt gerne være med til, at bryde dette “tabu” – der er i forvejen ved, at skabe mere fokus på andre tabubelagte ting, såsom Angst har jeg set nogle reklamer for.

Det jeg har gået igennem, er noget jeg ved, at kvinder før mig, samtidig med mig og 100% også efter mig, har skulle gennemleve og formentlig som mig selv, helt på egen hånd.

Jeg har førhen ellers været en person der har delt alting, stort og småt, med facebook, min blog, folk på gaden osv. Og jeg har altid nydt det, ligegyldigt om det var følsomt eller bare hverdags sludder eller anbefalinger/erfaringer af diverse butikker eller ting.
Jeg ville rigtig gerne kunne bevæge mig derhen igen, hvor jeg bliver så åben og mindre skrækslagen for, hvad der kommer til at ske, hvis nu og hvis nu …

Siden sidst på bloggen, er der sket nogle ændringer i mit liv.
Jeg er desværre blevet sygemeldt, og har kæmpet med, at få livet til at kunne køre videre for mit eget vedkommende. Hverdagen bestod mest af alt af, at få Malucca i børnehave og så bare hjem og begrave mig igen, indtil jeg skulle hente hende og så sørger for hende indtil hun skulle i seng om aftenen, og så ellers begrave mig igen. Det er altså en rutine, der ikke ligefrem har haft hjulpet på min hjerne, som har det med, at køre sig selv op og altid kun i den negative retning.
Vi havde ubudne gæster i vores gamle hjem, som kostede mig mine mest værdifyldte ting (ikke økonomisk) – fødsels gaven fra Ditlev, fra da jeg fødte Malucca, yndlings parfumen jeg havde fået af mine forældre og den der ramte hårdest, var min iMac. Den havde jeg også fået af Ditlev, før vi fik Malucca. Jeg brugte den ALDRIG, og følte egentlig også mest af alt, at den generede mit syn. Jeg følte den var for mandig i mit hjem, men jeg havde gemt ALT!!! som i virkelig ALT fra graviditet, fødsel og de første 4 år af Malucca’s liv på den. Billeder og videoer. Ting jeg ikke har andre steder. Det føler jeg aldrig, at jeg kommer over. Jeg føler det er Malucca’s første år der er stjålet fra mig. Jeg får ikke den tid tilbage, men jeg havde minderne som bevis på, at de havde været der. Nu er der ingenting. AV!!!
Samtidig boede jeg ved siden af jordens mest vanvittige person, som jeg havde haft det svært ved, stort set fra start af, hvor vi flyttede ud i det nybyggede hus i Borup.

Det var på tide at komme væk fra det sted, så det kom vi.
Vi er flyttet ind i et hus 1 time væk fra Borup. Det vil sige, 1 time væk fra al familie vi har og alt vi ellers kender. I starten var det en flugt fra det helvede vi var i, eller nok det JEG var i, for Malucca er ikke blevet indblandet i det, selvfølgelig. Dog har hun helt sikkert kunnet mærke på sin mor, at der var ændringer i hverdagen. Jeg har længe villet flytte, og gerne til en by, som var mere “by” end borup, så jeg vidste godt, at hun formentlig skulle skifte institution på et tidspunkt, og det måtte meget gerne være 1-1,5 år før skolestart, så hun blev tømret sammen med nye kammerater, inden den tid. Det passer meget godt med nu, men HOLD DA OP, det har været svært!! Indlæg kommer om dette.
Anyways – flytningen “så langt væk”, var mest pga. at skulle så langt væk som muligt, men hold nu op hvor vi stortrives her. Vi har fået en hverdag, og vores hjem er endelig et rigtigt hjem. Det vidste jeg ikke rigtigt, at vores gamle hus ikke var, før vi flyttede herhen, og bare mærker ro, tryghed og følelsen af, at dette er VORES base. Der kan laves et indlæg med rundvisning også. 🙂
Dog på trods af hemmelig adresse og navnebeskyttelse, har en lille nisse fulgt os, og vi har oplevet ufede ting her, så mareridtet er formentlig ikke ovre endnu – vi håber og beder til, hver dag at vi bare kan få lov til at se frem ad.

Sidste ting, så har jeg fået mig en rigtig nuser mand ind i mit liv, som er lidt for god til, at være sand engang imellem, og det får altså også min hjerne til at slå twist liiiidt for ofte. Godt han har en god tålmodighed! 😀

Nå men, velkommen til dig der skulle have lyst til at følge vores liv nu, og velkommen tilbage til dig som før har været trofast følger, jeg skal nok gøre det bedre! <3

//xoxo

snapchat-1860589902

No. 8 i Køge

Ville lige give en stor anbefaling af en herretøjs butik i køge ..

Janus har længe ledt efter en fed læderjakke, og tjekket dba tyndt, for hey man må spare hvor man kan! 🙂

Nå men så var vi alle 3 inde & spise på Vivaldi i weekenden, & da vi så var færdige, hoppede vi lige derind, da janus havde tøffet derind nogle gange mens vi spiste hvor han, ja overraskenden nok, var faldet pladask for en læderjakke.

Han kom ind som et lille barn & var meget ivrig, for at jeg skulle med ind, inden de lukkede, for at vurdere om den bare var standard eller WAUW.

Jeg synes (desværre tænkte jeg først) at den var virkelig WAUW, men prøvede at dæmpe min begejstring lidt, da det jo kunne koste penge så. 😉

Nå men de var sååå cool i den butik, gav sig så meget tid til os som kunder, var søde & rare & oveni det, kom de lige med en kurv med chokolade som Malucca bare kunne dykke ned i – så vi var jo på.

Den kostede normalt 4000,- men er lige nu sat ned til 2000,- ca.

Men vi fik en knald god service & en hammer lækker jakke – JEG synes den er møgfræk!! 🙂

Til alle dem der følger mig fra Køge & omegn, så er der simpelthen så meget fedt herretøj til kæresten, broren eller hvem der nu fortjener en gave, i No. 8. Den ligger på torvet, oppe tæt ved Vivaldi. 🙂

10721217_695376100530637_1329717241_n

Nye Wallstickers

Ih altså, som skrevet om før, har jeg nu igen anskaffet mig wallstickers fra Sohu-Wallstickers.

Det er så lækkert, der var -20% på ALT på deres hjemmeside www.sohu-wallstickers.dk.

Den første jeg fik, var et super fedt træ til nulle’s værelse, som stadig pryder væggen. Jeg er stadig ligeså forelsket i det træ, & nu er Malucca så stor, & opmærksom på det træ, & er ligeså forelsket mindst, særligt pga “fugle” & “ugle”, som hun selv siger. “Det er nulles fugle”. 😀

Denne gang har jeg bestilt verdenskortet, som jeg længe har drømt om, siden jeg så det i et ‘Klovn’ afsnit, så det skal bare pryde væggen i stuen. Samt en tekst om det at være yngre mor.

Verdenskortet kom op med det samme. Super nemt at få op. Der følger brugervejledning med, men det var jeg ligesom for højt hævet over at skulle læse … “hvor svært kan det være”, så jeg klistrede kortet op, & hængte så mit ur udenpå. Men jeg kunne simpelthen ikke forstå at man skulle kunne se filmen der var gennemsigtigt man hængte det op med. & jeg gik lige et døgns tid, & undrede mig, for jeg synes ikke det var så kønt. Men så blev jeg foreslået at min bedre halvdel at læse vejledningen ……… Det var overføringsfilm der skal hives af, efter man har skrabet rundt om på det sorte (verdenskortet), så bliver det nemlig på væggen, uden noget som helst … Så lærte jeg også, at brugervejledninger ikke er for overvurderet!

Teksten mangler jeg at få hængt op, men jeg ved hvordan det skal være. Jeg har jo igennem tiden, en masse billeder af nulle taget professionelt, som skal hænge i forskellige størrelser på væggen i stuen, så der skal teksten så også op, iblandt billederne. Billede kommer så snart det projekt er færdigt. 🙂

Men nu er det næste dilemma der allerede, mens jeg har ventet på mine wallstickers, er jeg jo faldet pladask for sådan en stenvæg man også kan købe derinde. IIIH, det stopper jo ALDRIG! 😀

Nå men 1 ting ad gangen, det kan altid komme.
Leveringen er jo lækker – 1-3 hverdage, så med min utålmodighed, er det lige til at overkomme. 🙂

foto.PNG