Min kære hund

Har (hjemme hos mine forældre) haft en hund der hedder Eddy. Han er en Nova Scotia Duck Tolling Retriever – & verdens bedste hund syntes jeg jo selv.
Han har den mærkeligste personlighed, & er ikke en hund alle kan være tryg ved, men når det lige gælder hans familie, så er han den mest kærlige omsorgsfulde hund ..
Vi har haft det største hyr med ham, fra siden den dag vi kørte til Varde & hentede ham. Han var den tykkeste af alle hvalpe, med et lille orange silkebånd på – ufattelig madglad (sikkert derfor de som opdrættede hvalpene, syntes vi skulle have netop ham hehe).

Kan så tydeligt huske dengang han skulle være en del af vores familie. Jeg var 11 år, & plagede konstant om at få en hund, jeg skulle I HVERT FALD NOK selv gå med den HVER DAG & fuldstændig sørger for den – jajaaa.
Min mor begyndte så at kigge efter de forskellige racer. Jeg ville bare have en langhåret gravhund?! Men min mor fandt så til sidst frem til at denne her ‘toller’ var god til familiehund. Det har man så senere fundet ud af at det er de ikke rigtig alligevel, men vi fandt så et super fedt sted, hvor de hvert år får nye hvalpe. & de der gør det, lægger alt i det. Det er ikke kun for penge eller noget, næææ nej. De tager fuldstændig fri i 3 mdr hvert år (sådan var det i hvert fald dengang for 11 år siden), & så bruger de al deres tid på at gøre dem klar på at komme ud til deres nye familier. Da vi fik Eddy havde han vidst kun 2 uheld indenfor. Han reagerede fuldstændig på sit navn, kom MED DET SAMME hvis man klappede eller lavede kysselyde. Der ud over, finder de ud af hvilke hvalpe der passer perfekt til jagt eller familiehund, ved nogle tests af deres psyke – vildt syntes jeg!

Min kære Eddy skulle jo så hentes hjem, så vi kørte afsted mod det jyske, men da vi nåede storebælt, blæste det for meget så broen var lukket. Vi vendte hjem igen, & så snart vi trådte ind af døren var broen åbnet igen. Vi ville jo bare gerne have vores lille orange uld-bold hjem, så vi kørte afsted igen. Nøøj hvor var jeg glad! 🙂 Sad med ham på skødet, hele vejen hjem.

Han har overlevet lidt af hvert min elskede ølsemøls. <3
Både mig & min søster har haft nogle teenageflip perioder fra vi var 13-16/17 år, hvor han har måttet lægge øre til mange skænderier & sindssyge tøseflip. Han har ædt utallige plader marabou chokolade – det rene gift, frysepizzaer, kæmpe bland-selv slikposer & hvad han ellers kunne komme i nærheden af!
Vi ved godt han ikke kunne tåle det, men den hund kunne få fat i ALT hvad han havde lyst til! Havde engang fået et enormt kæmpe chokolade påskeæg – & jeg mener virkelig ENORMT! Så gik jeg ud af mit værelse & det stop oppe på en hylde med selofanpapir på, & da jeg kom ind igen, var ægget jo halvvejs væk.

Han tabte sig godt nok også gevaldigt dengang min søster & jeg flyttede hjemmefra – & godt det samme!
Han har stukket af en lille million gange, ligegyldigt hvor mange forskellige slags hegn mine forældre lavede. Har jagtet 10.000 hare, for fulde skrald – mens man gik tur med ham helt stille & roligt, pludselig var dyret over alle bjerge.

Nu bliver min dejlige ‘eowdy mussemand’ så 11 år, d. 31. januar, men vi var godt nok i tvivl idag, om han skulle nå det.
Jeg blev ringet op af min mor idag, som fortalte de måtte til dyrlæge med ham, fordi han onsdag da de kom hjem, var begyndt at halte ret meget, & det var kun blevet værre igår torsdag. Men idag fredag, kunne han slet ikke rejse sig & havde pivet hele natten & idag. Han kunne ikke komme ud i haven, ikke spise, ikke drikke, ingenting! Så jeg kørte med det samme hen & hentede min søster & så kørte vi hjem & var sammen med vores vuf. Sikket et syn der mødte os. Han lå bare der, helt udkørt – & sådan har han aldrig været før.
Vi var jo bange for han nu skulle aflives, han er jo ret gammel (& sikkert endnu ældre indvendigt)! & at operere sådan en gammel knag, er ikke sikkert mine forældre ville vælge det, da han ikke er så frisk mere.
Så vi tog alle 4 til dyrlægen med ham, & nøj en lettelse! Det var heldigvis “bare” noget ledbetændelse som han fik antibiotika imod & febernedsættende medicin, da hans temperatur lå oppe over 40.

Ja det var et lidt langt indlæg, men hold da kæft (sorry sproget) men hvor en hund dog bare betyder meget for én!
Tuder da altid når jeg ser ‘Marley & me’ & syntes heller ikke jeg ikke husker at bruge tid med Eddy når jeg er hos mine forældre, men det kom godt nok tæt på idag. Han har jo fulgt mig i min ældste barndom, min svære teenage tid, set mine første kærester, oplevet mine første fester, taget imod min lillebror da han kom til verdenen, været hos mig hver gang jeg var ked af det da jeg boede hjemme (det er for vildt som hunde kan fornemme ting), oplevet min graviditet & ligger nu hver gang vi er derhjemme foran Malucca & passer på hende når hun sidder på gulvet.
Jeg vil meget gerne have en del flere minder med min dejlige hund – dog ved jeg godt hans ‘bedste’ år er bag ham. 🙂