Tinder, Badoo eller FB-singler?

Og hvad alle de forskellige dating muligheds sider og apps hedder.

Åh hvor bliver jeg bare hurtigt ældre og ældre… og desperat.. eller nej faktisk ikke engang.. mere bare opgivende.. og måske også accepterende.. Jeg var sikker på, da jeg var yngre, at alle fandt deres eneste ene agtig.. Selvfølgelig.. Det er jo sådan livet leves og den var stensikker for alle.

Jeg har et par forældre (på deres 30. År som gift i denne måned, og endnu længere som par), som virkelig er perfekte for hinanden. De havde nogle fælles venner som yngre. Min mor var i byen med sin veninde, som var kærester med en som min far kendte. Daddy var ret populær hos damerne. Det kørte rimelig godt for ham… Han manglede ikke selvtillid på den front, OVERHOVEDET. Den aften på diskotek Ritz i Roskilde, hvor han så min mor, der var han solgt. Hendes røde hår og hvad han nu ellers blev fuldstændig betaget af. Og han sagde IKKE en lyd til hende. Istedet for sendte han en masse hilsener gennem vennens kæreste, som jo så var min mors veninde. Han tog forbi biografen for at se hende, fordi hun arbejdede der. Åh han turde ikke tage et eneste skridt, så det gjorde min mor til sidst. De er “meant to be”!

Er der mange af den slags historier idag??? 

På et tidspunkt gik mine tanker meget på, hvor meget alderen pustede mig i nakken mht. at skulle stifte familie (for good, denne gang). En stor dejlig sammensmeltet familie, jeg selv skulle starte med min vidunderlige Malucca, mig selv (jeg? Jeg er ikke så god til de der jeg vs. mig regler), min future mr. Right (og garanteret har han også min. 1 guldklump med i “puljen” sådan som nutidens Danmark ser ud), evt. Kommer der et lille fælles barn og så sidst men ikke mindst; Ditlev.

Nu er jeg nærmest helt væk derfra. Selvfølgelig er det dét jeg helst vil, hvis jeg kunne puste et ønske ned i ønskebrønden. Helt særligt, hvis alternativet er, at skulle knalde derudaf, være evigt single eller den store opdagelsesrejsende – og her mener jeg i verden, ikke i mænd.

Men jeg kan faktisk ikke lige forestille mig, hvordan man kommer i “mål” med familie drømmen? Jeg kan kun komme i tanke om alt det der online ræs. Jeg har været flittig bruger. Det er fantastisk når man lige har brug for et hurtigt fix, i form af noget hurtigt bekræftelse, eller et hurtigt knald, så den fysiske del er dækket ind. Og ja, det var også fint nok da man (må hellere skrive ‘JEG‘), var yngre. Men det kunne da ikke blive mere hult og nederen..

Komplimenter der ikke kunne blive mere overfladiske og uægte. Ene og alene baseret på de billeder man selv har godkendt, ud af de 100 billeder man har taget. Fundet det perfekte filter, den perfekte vinkel og en ordentlig baggrund, dvs. Ikke for meget rod eller et fedtet spejl. Når der kommer komplimenterende beskeder på nettet, altså det giver ikke engang en lille varme. Jeg tror ikke på, at jeg kan være den eneste der har det sådan!?

Hvis jeg så lige har kontakt med en fyr, som lige fanger min opmærksomhed lidt.. i ved, den der pingpong, hvor beskederne virkelig er vittige og spændende, så er det altså også et spørgsmål om tid før, at jeg så ikke engang gider åbne beskederne. Det er også ret dårlig stil af mig egentlig, men hvad skal man lægge i det? Bruger i det meget seriøst?

Jeg er jo også der, hvor jeg tænker, at hvis man mødes med folk fra de her apps, så er det sådan noget “Netflix n’ Chill”, og der er jeg simpelthen blevet for mormor… Jeg vil hellere være sammen med Malucca, anyday!! Et møde med en net-ting kræver lidt, at der er en pasning til lillenull, så jeg skal saaatme også føle, at det er det værd. For ærlig talt, jeg stornyder de der hyggelige stunder når vi sover sammen, eller bare tøsehygger.

Og som fuldtids mor og single, så er det altså også begrænset, hvor meget jeg kommer ud, og jeg tænker ikke, at prinsen ringer på min dør af sig selv. Selvom det havde været dejlig nemt. Haha.

Åh Gud hvor jeg altid stikker af fra mine hovedemner… sorry! I må ikke blive trætte af mig.. men hvis i gør, forstår jeg det så sandelig godt.

Nå men…. har i kærligheds historier der opstod på nettet? Eller i det virkelige liv? Hvordan? Hvad skete der? Tror i på det der medie ræs med dating?

Jeg ender som sådan en mor der lever igennem sin datter. Stakkels stakkels Malucca.. Som jo er enebarn og sikkert fortsætter med at være det, så hun kan ene og alene have mig hængende om benet.

Undskyld på forhånd Malucca, hvis det bliver sådan, og du læser det her en dag. 😅❤️✌🏽