Kong Burger i Holbæk

Jeg vil lige komme med en anbefaling! 🙂

Jeg har idag lavet kylling klar til, at der skulle laves tarteletter til aften, alt imens min søster og svoger pludselig får den pragtfulde idé, at vi da skulle et smut til Holbæk (er kommet der en del de sidste par dage, på grund af Utopia Clothing – kan jeg ligesom fornemme, nu hvor jeg skriver indlæg igen), men de ville så gerne op og spise på et nyt spisested der hedder Kong Burger.
De havde lavet en konkurrence på deres facebook side for nogle dage siden, hvor min svoger og jeg havde tagget hinanden i, hvem vi ville tage med, hvis vi vandt.

Det så virkelig også lækkert ud, ud fra deres facebook. 🙂

Det havde så vakt interessen så meget hos dem, at de ville afsted, så vi hentede nulle i institution og kørte derhen. Jeg bestilte bare en milkshake til mig og nulle, fordi vi skulle jo hjem til maden jeg halvvejs var færdig med. De andre bestilte en hawaii burger (burger med grillet ananas) og en BBQ burger (navnet siger sig selv). Vi fik choko/banan og oreo milkshake.

Altså….. en milkshake er vel en milkshake, men det her…. jeg ved ikke hvad de gør med dem, men det var mund orgasme, sorry! Nøj hvor var de lækre altså! Og burgerne med både almindelige og twistede fritter, kunne de andre selvfølgelig ikke spise op – det var nogle virkelig gode portioner, man går ikke sulten derfra! Men så fik vi jo lige lov til at spise resten, så nu er det der tarteletshow ret så meget udskudt. Puha jeg kunne trille hjem.

De smagte bare SÅ godt. Ikke sådan nogle snaskede fedtede burgere, som nærmest er opløst i for meget dressing og hvad der ellers puttes i. Godt med frisk grønt, rigtig lækre bøffer og nogle virkelig lækre boller. Jeg er ikke en burger pige, virkelig ikke, men jeg kommer helt sikker til, at tage derhen igen. Ej det er virkelig et besøg værd!

Ud over det, var vi så heldige, at ejeren (tror jeg måske det var), kom ned til vores bord og tilbød os smagsprøver på nogle helt friskpressede juice og shots de havde fået. 6 forskellige, og nogle af dem, ville jeg aldrig selv have prøvet på, at købe eller smage, hvis ikke det var fordi han kom med dem. De var virkelig lækre. Jeg er stor fan af ingefærs shots, men jeg har godt nok ikke smagt en der var mere lækker, end den han diskede op med.
Der var “Gurkemeje, Rødbede, Ingefær, Spinat, Gulerod og Appelsin”. Jeg måtte selvfølgelig have 1 dunk med hjem af hver. 😀

Så lige en stor anbefaling herfra! <3

//xoxo

16427525_10210641840978143_6082399586476468555_n

16406646_10210641841618159_4390507142704499919_n

   

Av mit hjerte

Malucca har savnet sin gamle børnehave og venner helt vildt meget, så idag kunne vi tage derhen og besøge dem. Hold da op, det var en meget følelsesladet time.

Der gik jo ingen tid, før hun efter en hel masse kram af pædagoger og venner, løsnede op og faldt ind i alt det gamle, med leg og de gode gamle venner.

Det var det bedste i hele verden, endelig at se min lille pige, få lov at være 110% sig selv, lege med biler som bare er hendes ‘ting’, og bare få lov til at se hende vokse 5 meter. Den samme glade pige jeg har haft hver dag nærmest, men som ikke har fået lov til at blomstre den sidste 1,5 måned. Opstarten er godt nok svær i det nye, og guuuud hvor jeg håber det går over meget snart. Jeg er i dialog med børnehaven om mobberierne, og jeg beder til, at det hjælper. Alternativt er jo at flytte hende igen, men der er jo ingen garantier, og hvad nu hvis det bare er noget nyt der trykker et nyt sted? Samtidig med, at det er et flyt igen, og hun er ikke god til nye ting eller store omvæltninger. Malucca er bare en pige der skal have sine vante ting omkring sig, og som skal forberedes på alting, lige fra tivolitur til at skulle børste tænder. Sådan har hun det bedst.

Samtidig med, at mine tåre pressede sig på, af ren lykke over at se hende STORTRIVES i den gamle børnehave, så var tårene der også, da jeg talte med samtlige pædagoger om, hvordan det gik nu, både med mig, Malucca, vores nye hjem og bare det hele. Jeg har altid været ærlig omkring alt hvad der skete om os til dem, da jeg føler, at man på den måde, bedst muligt kan hjælpe sit barn, hvis noget som helst skulle dukke op, som særlige reaktioner eller noget. Det gjorde så ondt, at fortælle hvordan jeg føler Malucca bliver trukket ned, hvordan hun ikke “får lov” til at være Malucca som vi alle kender hende, og hvordan hun fortæller mig, at hendes hverdag ofte er. Kan man ikke stoppe sådan et helvede fra den ene dag, til den anden?!?!? :’-( Jeg føler mig bare så ødelagt, frustreret og magteløs. Jeg ser den smukkeste, sødeste, mest kærlige og omsorgsfulde, og ikke mindst sjoveste person i verden, når jeg kigger på hende. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun ikke bare kan gå igennem livet, hvor alle ser det samme.

Er nok meget kliché agtigt som forælder, at se det som jeg ser i Malucca,  men det er virkelig det jeg ser.

Jeg er så lykkelig over den tid vi har haft i Møllehøj i Borup, taknemmelige for de pædagoger Malucca har været så heldig over at omgåes hver dag, som bare har støttet hende i, at være nøjagtigt som hun var, og hvordan de altid har kunnet lægge ører til mig og hvad jeg nu måtte ud med. Og tak for en uforglemmelig dag, den tid i gav os, alle de kram og en fantastisk afslutning for Malucca med en hel flok drenge der løb efter hende og legede kysseleg med hende. Det var et vidunderligt syn og øjeblik! <3

//xoxo

16427753_10210633201842170_748346712720518028_n-1

Status er gjort op

Og jeg ELSKER nu Utopia Clothing endnu mere, end jeg troede skulle blive muligt.

Jeg fik besked om, at jeg kunne hente min bestilling igår mandag, og da jeg modtog den besked, sad jeg og cyklede og svedte derudaf oppe i Fitness – jeg FLØJ af sædet (rengjorte maskinen – det’ da klart ;-)) og løb ind og greb min taske, og så trykkede jeg ellers speederen i bund.

Én ting var, at jeg var enormt spændt på, at se tøjet i virkeligheden, om jeg overhovedet kunne passe det. Men endnu mere nervepirrende er det jo, for hvis jeg IKKE kunne passe det, ville mine Reality Award tøj planer være røget i vasken, og hvis der er noget man bare IKKE orker, at skulle til at finde ud af på ny, så er det tøj! Jeg HADER tøjkrise, og jeg har aldrig, som i virkelig ALDRIG oplevet at skulle noget, uden at det medførte den klassiske tøjkrise op til, og gerne helt til man står med det ene ben ude af døren. Man (i hvert fald jeg) når altid at ombestemme mig sådan nogenlunde ca. 278.000 gange inden jeg kommer afsted, og alligevel kan fortryde når jeg sidder ‘on the road’. Åh ja, hårdt liv!
Anyways….. Jeg var faktisk så heldig, at få lov at tale med Erna som jeg nævnte i et andet blog indlæg – MINDST ligeså dejlig i virkeligheden, så hun har vidst ikke engang anstrengt sig, da hun besvarede mails. 🙂 Utopia bestæber sig meget på, at der altid, særligt med blondetøj, er stræk i, så man har noget bevægelsesfrihed, og ikke skal føle, at arme eller andre kropsdele er bundet ind og syner som rullepølse, eller er det hamburgerryg? Det er jeg ret vild med, altså STRÆK stof, virkelig stor fan. Og hvad jeg har oplevet allerede nu, med mine mange indkøb derfra på 2 dage, så er beskrivelserne SPOT-ON. Hvis der står, at stoffet er meget elastisk, så stol trygt på det. Og så står der også altid, om man skal tage sin normale størrelse eller mindre/større. Det giver virkelig en  god fornemmelse og en dejlig tryghed. 🙂

Nå meeeeen …… Jeg kom med lethed ned i tøjet, og det sad bare fedt. Faktisk var det så fedt, at jeg igen idag måtte afsted, fordi jeg pludselig blev modig og skulle have mere. Jeg er stensikker på, at min bank (og min far, som sidder som en HØG over min netbank), bliver utrolig glade over min nyfundne kælighed. 😀 <3 Måtte også lige købe en jakke til min søster, sådan en Faux Fur jakke. Faktisk tror jeg virkelig det er en bestseller, for både min søster og jeg er så vilde med den, og jeg er netop kommet hjem fra netto, hvor nogle piger stoppede mig for at høre, om hvor den var fra.

Nu mangler jeg faktisk ikke noget .. Abefesten kan bare komme an. 😀 Nu skal Nanna ud og te sig tosset, den årlige udgang fra hverdagens strabadser. 🙂

Og forresten, må lige undskylde på forhånd for billederne af mig selv. Jeg har vidst glemt noget makeup i vasken. 😛

//xoxo

16473663_10210632887394309_854949242753886185_n 16299191_10210632863033700_5038950661241713391_n

   

Et tilfælde, mon dog …..

Som skrevet i et tidligere indlæg, havde vi et ret så personligt indbrud i vores gamle bolig, som gjorde det hele meget utrygt, at blive i.

Vi flyttede så en times tid væk fra vores gamle bolig i Borup, og håbede på, at der nu ville falde noget ro på, med hemmelig adresse, navnebeskyttelse og minimalt antal personer der kendte vores nye adresse.

Dog gik der en måneds tid før, at vi kom ud til en bil med smadret rude, en raket stikkende ud af vinduet, mønter tabt ved fronten af bilen, samt en olietank med metal spåner og kugler nede i.

Sådanne oplevelser er utrolig påvirkende, det er jo ikke ligefrem småting, så nu har vi altså fået installeret alarmer og kameraer i samtlige rum vi har, fra Verisure alarm systemer. Havde overvejet det allerede efter indbruddet, men igen …. jeg tænkte nok bare “jamen nu sker der vel ikke mere”, og samtidig havde jeg også en idé om, at det kostede KASSEN, og sygemeldt og alt det lort, det har man bare ikke rigtig råd til i budgettet.
Nu blev det bare sådan, at det ikke måtte bagatelliseres mere, og derfor fik jeg en fyr fra Verisure til, at komme hjem til mig, til et gratis hustjek, for at finde ud af, hvad mit behov var, og hvad prisen så ville være.
Han var så god ved mig! Enorm god forståelse for min situation, og ville bare finde på den bedst mulige løsning til mig, uden at ville blive rippet fuldstændig. Jeg tog imod det med det samme, og 4 timer efter dukkede han op igen, med alt jeg skulle have sat op og fik det hele installeret og testet inden han tog afsted igen.
Jeg er glad for, at have truffet den beslutning og føler nu, at jeg er så godt sikret, som jeg overhovedet selv kan sørger for. Hele hjemmet, samt mit udendørs areal og indkørsel er der øjne på hele tiden.

Hvis nogle har overvejet alarm/kamera systemer, så kontakt mig endelig. Jeg kan sagtens skabe kontakten videre til min kontaktperson, som kan give 30% rabat samt det gratis hustjek, hvor i så kan få prisen og vurdere, om det er noget i vil tage imod. Den rabat gælder ikke, hvis man bare kontakter Verisure udefra. Det er en særlig aftale jeg har lavet med min kontaktperson, så jeg kan hjælpe andre pga. min lorte historie.

//xoxo

16114907_10210513960101201_1423495014584124198_n

I’m in heaven, if heaven is called …

UTOPIA! 😀

Jeg har en lillesøster der længe har shoppet al hendes yndlingstøj, hos en webshop der hedder Utopia Clothing, der ligger i Holbæk. Jeg ved, at de er utrolig fleksible, hvis man lige pludselig her og nu, står og mangler en kjole samme aften, og de selvfølgelig har åbent når man kontakter dem, til at man kan komme og hente den ved deres lager. Altså kjole, bukser, anything. Min søster har i hvert fald stået i situationen før, og der var bare INGEN problemer.

Jeg har mange gange været inde og kigge på deres hjemmeside, og faldet hen i alt det enormt lækre tøj de har, til fede priser.

Jeg har dog aldrig været særlig god, når det ikke er fysiske butikker, for min størrelse, det kan variere meget. Jeg kan være en XL nogle steder, hvor andres XL er for lille, og få steder kan det være for stort, dog sker det sjældent, haha. 😀
Og det ville jo også være fedt hvis man var en str. M, for hvis det tøj man havde købt enten var for stort eller småt, jamen så er der jo altid størrelser større og mindre. Men hvis man ligger i den største ende, så er der kun den ene chance som regel.

Nå men nu skal jeg jo til Reality Award ’17 om lidt, og derfor tog jeg så kontakt til Utopia Clothing. Jeg ville lige høre omkring returnerings- og bytteretningerne (hedder det dét??) hos dem, i tilfælde af, at jeg er for flødebolle agtig til, at kunne passe det. Samtidig, havde jeg jo allerede forelsket mig i en hel del, og fyldt kurven op med varer, så jeg tænkte jeg lige ville prøve mig frem, og høre dem, om de kunne guide mig i, om det ville være et totalt NO-GO, når man var en plus sizer. Det ville nok være for meget at bede om, da det ikke bare er et “ja/nej” spørgeskema vi var ude i.
Jeg fik så en mail tilbage fra Erna, og hun fejede bare benene væk under mig, med hendes enorme service-gén!
Det er bare ikke ukendt, at hunkøn kan være ufattelig svære og tunge at danse med. Særligt hunkøn indenfor mode og skønheds faget. Og når man så, som jeg selv, er på plus size siden, så er det altid usikker grund, at bevæge sig ud på, for kan man nu passe noget, og puha det er pinligt hvis man ikke kan, og selvfølelsen bliver kun værre og værre, hvis der ikke sker noget succes.

Alt dette, skete IKKE med Erna siddende i den anden ende af mail korrespondancen! For hvert svar, blev jeg bare mere og mere tryg, og fik mest af alt lyst til, at opleve denne person i virkeligheden. Det er bare et sted man vil blive ved med at handle hos, når man først har taget hul på “bylden” – undskyld det lyder klamt, så helt forkert metafor til denne oplevelse og shop.
Jeg kan godt forstå, at min søster bliver ved med at handle her.

De er enormt gode til, at beskrive ved hvert styk tøj, hvordan det er i størrelsen, netop fordi en str. L ikke altid er en L. Modellerne til siden, er jo bare for lækre, så man får rigtig lyst til at eje ALT – smart. 😉 Så kan man også sidde og drømme lidt imens. Og så synes jeg virkelig, at de har noget tøj, man bare ikke ser alle steder. SÅ lækkert!

Imorgen eller i overmorgen, skulle tøjet jeg har bestilt gerne være i mine hænder, så jeg er utrolig spændt på det! Det skal i selvfølgelig nok se noget til .. <3 😀

//xoxo

16143203_1342951015768435_2548183329743199303_n

En semi-drøm der går i opfyldelse

Ja mine ambitioner har ikke altid været de højeste! Haha .. dog måske ret så opnåelige. 😀

Fra jeg var starten af 16 og små 2 år frem, der arbejdede jeg i Imperial Biografen i københavn. Det var virkelig det fedeste job, de mest sprøde kollegaer og generelt bare en tid på arbejdsmarkedet jeg igen og igen, ser tilbage på og som bare fylder mig med gode følelser.

Aller mest elskede jeg, når der var særlige events, og jeg havde en vagt dertil. Om det var galla premiere på nye film, med rød løber, goodiebags, fri mad og drikkevare til de inviterede, eller om der særlige events med marathon om natten. Der foregik en del forskellige ting, og jeg kommer laaaangt væk fra byen og alt hvad der er smart eller kendis agtigt, så jeg var altid enormt starstruck, når jeg genkendte nogle. De andre var lidt mere “laid back” omkring det. De skulle vel dårligt gå ud af deres dør, før den første skuespiller eller stand-up’er var gået forbi dem. Men ikke mig! Viby sjælland rummer godt nok begrænsede mængder af kendte mennesker! 😀

Nu skal jeg tilbage til Imperial, med rød løber, show, drikkervarer, flot tøj, god stemning og en masse dejlige mennesker – men denne gang skal jeg ikke arbejde. Jeg er lidt møg hamrende spændt på det! At stå på “den anden side” nu, 8 år efter. Eventet er “Reality Award ’17”– håber i har stemt på Camilla Framnes i de kategorier hun er i, og “De unge mødre” i den kategori det er nomineret i. 🙂

Det hele starter med noget Pre Award fest, der efter selve Award showet og afslutningsvis i byen. Jeg har fået æren af, at følges med vores alles yndlings Familien Framnes Larsen. Jeg glæder mig virkelig som et barn, det er helt vildt.

Men når det så er på plads, så er der pludselig en hel masse forberedelser ….. Hår, negle, spraytan eller ej, makeup og ikke mindst TØJET!!! Åh har man ikke bare ALTID tøjkrise som pige?!

Jeg har kig på tøj fra Utopia Clothing, så der skal jeg lige have kigget alt deres lækre tøj og sko igennem, og prøve at få besluttet mig, uden at gå amok – hvilket er svært nok at undgå, kan jeg allerede fornemme, særligt fordi deres tøj slet ikke ligger i den dyre ende og så har de bare noget tøj der skiller sig ud fra en masse andet, man kan finde for tiden. Jeg skal nok lige komme op med et indlæg om dette, når tøjet er valgt og modtaget. 🙂

//xoxo

   

Mit forælder mareridt

Da vi skulle flytte, betød det også, at Malucca skulle starte i en ny børnehave.

Jeg har aldrig selv oplevet, at skulle flytte i min barndom. I hvert fald ikke sådan, at jeg også skulle flytte skole, institution eller by, kun fra det ene hus til det andet i samme by. Mine forældre kiggede dog på huse i Taastrup, Ringsted og Borup da jeg var omkring 10 år, men den tanke kunne jeg slet ikke bære, og det lyttede de heldigvis til, så mine tanker om, selv at skulle rykke fra hele mit sociale liv som barn, er bestemt ikke noget jeg synes var spændende eller positivt. Alligevel har jeg haft truffet det valg i Malucca’s liv, at hun skulle gennemgå dette, og derfor var det også vigtigt for mig, at det skulle være tilpas lang nok tid før skolestart, at hun ville nå at skabe et nyt socialt liv i børnehaven, så hun kunne følges med dem i skolen.

Det har godt nok været med MEGET blandede følelser!
Jeg troede egentlig, at det ville være sværest for Malucca (selvfølgelig), men ikke svært for mig personligt. Malucca er ikke det mest udadvendte barn, så hun er ikke den man ser på legepladsen, der bare løber over til fremmede børn og spørger om de vil lege. Hun “hænger” gerne på mors ben, også selvom jeg hopper med over til nye børn, så giver hun stadig ikke rigtig slip. På den måde frygtede jeg lidt, hvordan hendes nye start ville være, men alligevel – pædagoger og institutioner er vant til nye børn, og det skulle nok gå godt.

Hun har selvfølgelig haft reaktioner, det er klart. Hun var så enormt social og havde sit helt eget liv i den gamle børnehave. Hun var Malucca, som Malucca er. En pige der leger med biler, gerne har drengetøj på, hvis der var biler print på og drengene kom jo løbende om morgenen, og skulle én efter én vise og imponere hende med en ny undertrøje med biler på eller en ny lastbil eller andet, så snart Malucca trådte ind i garderoben. Samtidig var alt der kørte i nulles hovede “hendes venner”. Hver gang hun havde lært noget nyt – en sætning, kolbøtter, en særlig tegning osv. – så var det: “det har mine venner lært mig”. Alle navnene kunne vi jo og det var bare så trygt for både nulle og mor.

Efter vi er flyttet, savner hun selvfølgelig sin gamle børnehave og sine venner. Hun er ikke svær at aflevere om morgenen, så jeg tænker ikke hun har det svært der, hun taler lidt om få af de nye venner, men jeg synes bare, at hun hver dag kommer hjem og fortæller om noget nyt. Den ene dag, var der noget i hendes madpakke hun var helt vild med, pludselig ville hun ikke have det, fordi der var nogen der sagde “ad” til det. Så vil hun ikke lege med biler mere, for det synes de andre piger er mærkeligt, og hun vil ikke lege med drengene, fordi de siger hendes hår er grimt og at hun skal smides ned i kloakken. Så vil hun ikke hedder Malucca mere, men bare Malou, fordi de andre siger det er mærkeligt. Hun vil i hvert fald ikke have noget tøj på, hvor der er biler på. Nu er alting MY LITTLE PONY.

Jeg ved godt, at tingene kunne have gået den pigede vej anyday, ligegyldigt lokation og institution, det er bare svært og gør ondt i mit hjerte, at min Malucca der før var helt som hun skulle være, nu følger med strømmen. Men jeg forstår hende godt. Hun vil blende ind, og selvfølgelig vil hun det! Det er nærmest aldrig sjovt at være den nye, og slet ikke hvis man skiller sig ud. Jeg håber hun på et tidspunkt, er så meget på plads, så hun bare er Malucca, ligegyldigt i hvilken forsamling eller lokation igen.

Samtidig, fordi vores flytning lidt har været en nødsaget flytning, istedet for af ren og skær lykke og lyst, så har det også været svært for mig, at acceptere, at hun skulle væk fra sit sociale liv. Så det har også været svært for den nye børnehave, at gøre mig tilfreds. Heldigvis er jeg begyndt at blive rigtig glad for dem. Det handlede mest om mit eget, savnet til det trygge vi kendte til, at intet kunne stille mig tilfreds, så længe det ikke var den gamle børnehave.

Hvis nogen af jer, har haft ligesådanne oplevelser, med børn der kom hjem og fortalte, at nogle af de andre børn drillede eller sagde grimme ting, hvordan har i reageret? Gået til pædagogerne? Taget fat i børnenes forældre? Hvilke erfaringer har virket bedst?

Min søster blev mobbet som mindre, hvor mine forældre gik til skolen, og det hjalp 0 og f*cking nix, hvor imod da jeg blev mobbet som mindre, der tog min mor og ringede dørklokker hos de forældre til børnene der var efter mig, og DET virkede.

Råd og erfaringer tages imod med KYSHÅND!!

//xoxo

.. Vi prøver lige igen

Ja så er jeg tilbage på bloggen. Og jeg undskylder lige på forhånd, for dette indlæg bliver nok en del længere, end de fremadrettede indlæg bliver.

Der er gået en del år (faktisk), siden jeg var rigtig aktiv og ordene bare flød ud og emnerne lå lige foran mig. Jeg har været lidt skeptisk og haft et par “pro’s & con’s” jeg har skulle vende med mig selv, for det er vigtigt, hvis man vil have en blog, at man passer den og har den et eller andet sted på sin prioriterings liste top 10 “agtig”.

Jeg har igennem det sidste halve år, været igennem mit livs helvede, som jeg ikke har kunnet dele ud, da jeg faktisk slet ikke har kunnet se, at der skulle være en ende på det mareridt.
Det er ikke sikkert jeg kommer til, at dele det helt i detaljer, da jeg stadig lever med det og skal passe på min lille familie først og fremmest. På den anden side, vil jeg enormt gerne være med til, at bryde dette “tabu” – der er i forvejen ved, at skabe mere fokus på andre tabubelagte ting, såsom Angst har jeg set nogle reklamer for.

Det jeg har gået igennem, er noget jeg ved, at kvinder før mig, samtidig med mig og 100% også efter mig, har skulle gennemleve og formentlig som mig selv, helt på egen hånd.

Jeg har førhen ellers været en person der har delt alting, stort og småt, med facebook, min blog, folk på gaden osv. Og jeg har altid nydt det, ligegyldigt om det var følsomt eller bare hverdags sludder eller anbefalinger/erfaringer af diverse butikker eller ting.
Jeg ville rigtig gerne kunne bevæge mig derhen igen, hvor jeg bliver så åben og mindre skrækslagen for, hvad der kommer til at ske, hvis nu og hvis nu …

Siden sidst på bloggen, er der sket nogle ændringer i mit liv.
Jeg er desværre blevet sygemeldt, og har kæmpet med, at få livet til at kunne køre videre for mit eget vedkommende. Hverdagen bestod mest af alt af, at få Malucca i børnehave og så bare hjem og begrave mig igen, indtil jeg skulle hente hende og så sørger for hende indtil hun skulle i seng om aftenen, og så ellers begrave mig igen. Det er altså en rutine, der ikke ligefrem har haft hjulpet på min hjerne, som har det med, at køre sig selv op og altid kun i den negative retning.
Vi havde ubudne gæster i vores gamle hjem, som kostede mig mine mest værdifyldte ting (ikke økonomisk) – fødsels gaven fra Ditlev, fra da jeg fødte Malucca, yndlings parfumen jeg havde fået af mine forældre og den der ramte hårdest, var min iMac. Den havde jeg også fået af Ditlev, før vi fik Malucca. Jeg brugte den ALDRIG, og følte egentlig også mest af alt, at den generede mit syn. Jeg følte den var for mandig i mit hjem, men jeg havde gemt ALT!!! som i virkelig ALT fra graviditet, fødsel og de første 4 år af Malucca’s liv på den. Billeder og videoer. Ting jeg ikke har andre steder. Det føler jeg aldrig, at jeg kommer over. Jeg føler det er Malucca’s første år der er stjålet fra mig. Jeg får ikke den tid tilbage, men jeg havde minderne som bevis på, at de havde været der. Nu er der ingenting. AV!!!
Samtidig boede jeg ved siden af jordens mest vanvittige person, som jeg havde haft det svært ved, stort set fra start af, hvor vi flyttede ud i det nybyggede hus i Borup.

Det var på tide at komme væk fra det sted, så det kom vi.
Vi er flyttet ind i et hus 1 time væk fra Borup. Det vil sige, 1 time væk fra al familie vi har og alt vi ellers kender. I starten var det en flugt fra det helvede vi var i, eller nok det JEG var i, for Malucca er ikke blevet indblandet i det, selvfølgelig. Dog har hun helt sikkert kunnet mærke på sin mor, at der var ændringer i hverdagen. Jeg har længe villet flytte, og gerne til en by, som var mere “by” end borup, så jeg vidste godt, at hun formentlig skulle skifte institution på et tidspunkt, og det måtte meget gerne være 1-1,5 år før skolestart, så hun blev tømret sammen med nye kammerater, inden den tid. Det passer meget godt med nu, men HOLD DA OP, det har været svært!! Indlæg kommer om dette.
Anyways – flytningen “så langt væk”, var mest pga. at skulle så langt væk som muligt, men hold nu op hvor vi stortrives her. Vi har fået en hverdag, og vores hjem er endelig et rigtigt hjem. Det vidste jeg ikke rigtigt, at vores gamle hus ikke var, før vi flyttede herhen, og bare mærker ro, tryghed og følelsen af, at dette er VORES base. Der kan laves et indlæg med rundvisning også. 🙂
Dog på trods af hemmelig adresse og navnebeskyttelse, har en lille nisse fulgt os, og vi har oplevet ufede ting her, så mareridtet er formentlig ikke ovre endnu – vi håber og beder til, hver dag at vi bare kan få lov til at se frem ad.

Sidste ting, så har jeg fået mig en rigtig nuser mand ind i mit liv, som er lidt for god til, at være sand engang imellem, og det får altså også min hjerne til at slå twist liiiidt for ofte. Godt han har en god tålmodighed! 😀

Nå men, velkommen til dig der skulle have lyst til at følge vores liv nu, og velkommen tilbage til dig som før har været trofast følger, jeg skal nok gøre det bedre! <3

//xoxo

snapchat-1860589902

No. 8 i Køge

Ville lige give en stor anbefaling af en herretøjs butik i køge ..

Janus har længe ledt efter en fed læderjakke, og tjekket dba tyndt, for hey man må spare hvor man kan! 🙂

Nå men så var vi alle 3 inde & spise på Vivaldi i weekenden, & da vi så var færdige, hoppede vi lige derind, da janus havde tøffet derind nogle gange mens vi spiste hvor han, ja overraskenden nok, var faldet pladask for en læderjakke.

Han kom ind som et lille barn & var meget ivrig, for at jeg skulle med ind, inden de lukkede, for at vurdere om den bare var standard eller WAUW.

Jeg synes (desværre tænkte jeg først) at den var virkelig WAUW, men prøvede at dæmpe min begejstring lidt, da det jo kunne koste penge så. 😉

Nå men de var sååå cool i den butik, gav sig så meget tid til os som kunder, var søde & rare & oveni det, kom de lige med en kurv med chokolade som Malucca bare kunne dykke ned i – så vi var jo på.

Den kostede normalt 4000,- men er lige nu sat ned til 2000,- ca.

Men vi fik en knald god service & en hammer lækker jakke – JEG synes den er møgfræk!! 🙂

Til alle dem der følger mig fra Køge & omegn, så er der simpelthen så meget fedt herretøj til kæresten, broren eller hvem der nu fortjener en gave, i No. 8. Den ligger på torvet, oppe tæt ved Vivaldi. 🙂

10721217_695376100530637_1329717241_n

   

Nye Wallstickers

Ih altså, som skrevet om før, har jeg nu igen anskaffet mig wallstickers fra Sohu-Wallstickers.

Det er så lækkert, der var -20% på ALT på deres hjemmeside www.sohu-wallstickers.dk.

Den første jeg fik, var et super fedt træ til nulle’s værelse, som stadig pryder væggen. Jeg er stadig ligeså forelsket i det træ, & nu er Malucca så stor, & opmærksom på det træ, & er ligeså forelsket mindst, særligt pga “fugle” & “ugle”, som hun selv siger. “Det er nulles fugle”. 😀

Denne gang har jeg bestilt verdenskortet, som jeg længe har drømt om, siden jeg så det i et ‘Klovn’ afsnit, så det skal bare pryde væggen i stuen. Samt en tekst om det at være yngre mor.

Verdenskortet kom op med det samme. Super nemt at få op. Der følger brugervejledning med, men det var jeg ligesom for højt hævet over at skulle læse … “hvor svært kan det være”, så jeg klistrede kortet op, & hængte så mit ur udenpå. Men jeg kunne simpelthen ikke forstå at man skulle kunne se filmen der var gennemsigtigt man hængte det op med. & jeg gik lige et døgns tid, & undrede mig, for jeg synes ikke det var så kønt. Men så blev jeg foreslået at min bedre halvdel at læse vejledningen ……… Det var overføringsfilm der skal hives af, efter man har skrabet rundt om på det sorte (verdenskortet), så bliver det nemlig på væggen, uden noget som helst … Så lærte jeg også, at brugervejledninger ikke er for overvurderet!

Teksten mangler jeg at få hængt op, men jeg ved hvordan det skal være. Jeg har jo igennem tiden, en masse billeder af nulle taget professionelt, som skal hænge i forskellige størrelser på væggen i stuen, så der skal teksten så også op, iblandt billederne. Billede kommer så snart det projekt er færdigt. 🙂

Men nu er det næste dilemma der allerede, mens jeg har ventet på mine wallstickers, er jeg jo faldet pladask for sådan en stenvæg man også kan købe derinde. IIIH, det stopper jo ALDRIG! 😀

Nå men 1 ting ad gangen, det kan altid komme.
Leveringen er jo lækker – 1-3 hverdage, så med min utålmodighed, er det lige til at overkomme. 🙂

foto.PNG

 

 

Hvad foregår der derinde, Nanna?

Da jeg var gravid begyndte jeg pludselig at interessere mig for at lave mad, & der var ikke den ting der ikke skulle laves selv .. Selv hvis det bare var koldskål – som selvfølgelig også var hjemmegjort, så skulle kammerjunkerne da også bages selv.

Jeg bagte friske boller hver weekend, den var stensikker. Lavede dejen om aftenen, da det var sådan en ‘koldhævede boller’ opskrift. Jeg begyndte også at tænke på at lære at sy, strikke & hækle. Jojo, nu skulle jeg være den totale overskuds mor – med STORT M!!

Det var da ingenting på daværende tidspunkt, & stilen blev da også holdt nogenlunde mens jeg var på barsel. Jeg stod op med Malucca tidligt, ordnede det der skulle ordnes med hende (ble, mælk, hygge osv), & så ville hun sove igen, så mor skulle da i fitness & derefter tage sol. Bagefter hjem & være mor igen & det kørte bare.

Men NU .. Jeg laver ikke de vilde retter .. allerhelst er det lasagnette (den klassiske knorr pakke), andre pastaretter, rugbrød eller en sjælden gang imellem får vi altså havregrød. Jeg ville også gerne være den mor der handlede stort ind, 1 gang i ugen, men sådan er det heller ikke. Jeg er totalt thumps-up på økologi, jeg er bare så dårlig til selv at tage det. Jeg får simpelthen ikke tænkt over det – skal jeg absolut blive bedre til!

Jeg synes mest af alt, at det hele bare er en lidt travl hverdag, der kører på rutinen. Ikke det lyserøde, overskuds forælder jeg egentlig synes jeg havde planlagt så godt.

Senest idag … Jeg ringer helt panikken op til min farmor (nulle’s MEGET højt elskede olde), fordi det jo var idag der var sommerfest i vuggestuen, & pludselig bider jeg også mærke i at vi forældre jo skal have en ret med til buffet’en.
“Heeeej famse, jeg bliver nødt til at bede dig om en kææmpe tjeneste! Der er sommerfest i vuggestuen, fra 15-17 (læste så bagefter det var fra 15-18.30), & man skal også have mad med. Jeg synes det er synd at Malucca ikke har noget familie tilstede, når alle andre har, & jeg har først fri kl 16, så kan først være dernede lidt i 5” … Self træder famse til med det samme, skynder sig at lave mad & dukker trofast op nede i vuggestuen ……………. For at få af vide, det ikke er idag, men næste fredag.

Ej men altså, jeg FLOVER mig. Hvad er jeg ikke for en mor altså???

Heldigvis, det eneste der aldrig glipper, er kærligheden. Det er altså det vigtigste. Jeg er dårlig til disciplinering, vi er godt igang, men efter jeg blev alene, & det hele har været tumult med indberetninger osv, har jeg haft så dårlig samvittighed, så jeg har leget meget efter nulles spilleregler – det går jo ikke, så den “kamp” er lidt sat igang herhjemme. Det er nu også hårdt nok synes jeg ærlig talt.
Særligt når mange af de her ting, ikke er noget man siger højt ikke!? Men jeg gør det nu alligevel. 🙂

Nå, god weekend. <3

SUT FORBUDT

Nu har jeg efterhånden hørt en del for at nulle har sut i munden på diverse billeder jeg har delt med hende. & folk bliver FORARGEDE!!

“Hvor er jeg træt af at se den sut i munden på pigen!”
“Hvor er det trist hun altid går med sut.”
“Nanna burde koncentrere sig om at få den sut ud i munden på den pige – det er sørgeligt.”

Kommentarene er MANGE. Så er det jeg tænker: Hvem er de damer til at dømme hvornår Malucca skal lægge sin sut?! Eller hvornår nogle børn skal lægge den – børn de intet har med at gøre, de ikke engang kender eller måske nogensinde har set i virkeligheden. De har så travlt med hele omverdenen.

Nu starter jeg med at skrive min holdning, ikke hvordan virkeligheden ser ud for os. Hvis nu Malucca har haft det svært, gået igennem en hård tid, som fx med en frustreret mor, der har skullet igennem diverse indberetninger, anmeldelser & andre “krige” der er kastet efter mor her. Hvis hun finder en tryghed i at have sin bedste bamse ven & sin sut, så har jeg ikke travlt. Malucca har i hvert fald ikke travlt med det, så hvorfor skulle jeg flå den tryghed fra hende. Det samme gælder hendes bamse. Det kan godt være nogle synes det er forfærdeligt at se hende gå rundt med den nussede bamse & sin sut engang imellem, når hun er træt, tvær, lige vågnet eller har det lidt svært, men skulle jeg flå bamsen fra hende? Som i hendes øjne nok er hendes bedste ven i heeeele verden. Så fordi man som voksen, ser bamsen som en sutteklud eller noget hun burde stoppe med, så ser hun det som det allertætteste & det bedste hun har.

Jeg ville aldrig sidde & bedømme hvor vidt jeg synes andres børn er for store til sut, ble, bamser eller hvad det nu måtte være. Det skal nok komme & man skal nok også hjælpe til med at slippe tingene, men hvis det skal være en voldsomt hård kamp, & hun ikke er klar, så skal hun ikke tvinges ud i det. Så kan diverse damer blive nok så trætte, tossede & irriterede over at kigge på det, men behager nulle mere at have disse ting, end det behager hende, at de bliver tilfredse, & det er mit mål her i livet – at behage mit guld! Det er lidt som om det er fordi det er et tabu med børn & sut – der står ikke nogen love eller regler for hvornår det bare skal være HELT SLUT med sut. Det er bare som om det er normen at når de er så gamle skal de stoppe med det ene, når de er x gamle skal de gøre det andet osv. Hvad der foregår i hver familie, må være op til den enkelte familie. Ikke fordi resten af danmark er af anden mening.

Malucca suttede på tommelfinger hele det første år, & jeg kunne ved gud ikke få hende til at proppe en sut i munden, & alle var efter mig med at det var en forfærdelig ting. Hun skulle virkelig have den sut ind i munden, for alt andet var bare “ih & åh”. Så får hun endelig den sut i munden, & så er det også galt. Stop nu, med at være bedrevidende overfor alle andre & kig indad. Er der noget der skal ændres hos jer selv inden i begynder at kræve andre skal ændre sig?! Det er nok mere det, det handler om. Tvivlen på sin egen gøren.

Nu er det heller ikke sådan at Malucca har fået limet sin sut fast, den kommer som tidligere skrevet, når hun beder om den, i træthed, surhed eller når hun er ked af det. At det så er fordi jeg aldrig tænker over hvor forfærdeligt det er, & får taget billeder af hende, mens den sidder godt plantet der … jaaa, hvad kan man sige.
Koncentrér jer nu hellere om jeres egen familie, eller om der er noget der kan forbedres i jeres eget liv. Man bliver altså også kun gladere af at se indad, & ikke få ondt i maven over hvad andre gør.
Men typisk danmark. 🙂
Hyyyyg jer. <3

10363702_631354673599447_7635097335490593863_n