Velkommen til endnu en dag i helvede

Inden jeg startede i terapi, fik jeg en mentor, som skulle være min støtte særligt i mit terapi forløb. Det skulle jeg have, fordi det åbenbart er erfaring, at (i hvert fald) denne terapi form, er skide hård at komme igennem. Jeg fik godt af vide, at man som regel kommer helt ned og ramme bunden igennem forløbet, og at mange andre førhen har haft lyst til, at opgive. Jeg…

Jeg kunne springe i luften

Okay, jeg har jo haft det svært længe. Alt er meget op og ned, men for at opsummere (hedder det dét?!), så er jeg en pige der aldrig har troet på medicin. Ikke som i, at jeg føler mig “bedre end”, men som at jeg både har frygtet det lidt og også fordi jeg var bange for, at skulle være ‘afhængig’ af det for evigt med alle dets bivirkninger osv.,…