Noget nyt på bloggen

Ta’ steroiderne fra børnene

Jeg har i mit forhold til Ditlev, fået en hel del kendskab til bagsiden af steroiderne. Jeg har før “kendt” et par steroide gutter, & så kun overfladen af det.
Kan kun sige, nu hvor jeg er blevet klogere “STEROIDER – NEJ TAK!”
Igennem Ditlev har jeg så også mødt en mand ved navn Henning Kristensen. Han står bag konceptet ‘Be strong – be natural’. Han har trænet seriøst siden 1994, stillet op & vundet i bl.a. VM i naturlig bodybuilding, & coacher nu selv andre – unge som gamle – om hvordan man kan opnå gode resultater, rent. 🙂

Ditlev & jeg har ofte snakket om, hvordan vi ville håndtere det hvis Malucca en dag, kommer hjem med en fyr der er godt pumpet op på krudt. & før vi vidste kønnet, hvad vi så ville gøre hvis vi fik en dreng, der selv ville lege med steroiderne. Det er jo ikke for sjov, det steroiderne gør ved kroppen. Men jeg skal ikke kloge mig i det, istedet for har jeg her nogle ord fra Henning Kristensen – Mr. Fitness ’06, om hvordan vi holder vores børn fra de farlige midler.

Gæsteblogger Henning Kristensen fra www.Bestrong.dk giver her tre bud på, hvordan vi sikre, at vores børn ikke ender med at tage steroider.

Vores børn er det vigtigste i verden. Vi ønsker dem alt godt og håber, de bliver lige den person, de drømmer om at være. Vi hjælper dem, så meget vi kan både med lektier, dagligdagsproblemer, og vi fortæller dem endda historien om blomsten og bien, for at være sikre på, at de kan finde ud af det – men, hvordan sikre vi os, at de ikke tager steroider, når de bliver ældre?

Social arv henviser til, at vi har enorm indvirkning på vores børns personlighed. Dette er positivt, fordi vi derfor har muligheden for at præge deres beslutninger og handlinger i en rigtig samt positiv retning.

Min erfaring siger mig, at de fleste, som vælger at tage steroider, gør det fordi, de føler sig oversete af det modsatte køn, de mangler accept, eller de ønsker at være mere populære i en gruppe. Accepten får de lige pludselig fra andre drenge, som har det på samme måde, og piger har vist sig pludselig at ligge mærke til dem.

Hvordan stopper vi dopingen?

Gennem mine mange coachingsamtaler samt mangeårige færden gennem fitnessmiljøet, ser jeg overalt disse unge, som ønsker at være store, stærke og maskuline, for at tiltrække det modsatte køn. Det er så ærgerligt, at så mange tyr til steroider for at opnå denne accept – derfor skal vi for det første erkende, at der er et problem. Vi skal ikke fantasere om, at det ikke eksisterer eller forsvinder i morgen, hvis vi ønsker det nok.

Kommunikation er vigtig. Børn lytter til deres forældre, og der er en grund til, at de tager os med på råd. Det er vigtigt allerede i en tidlig alder at kommunikere klare holdninger til børnene om, at doping og steroider holder man sig fra.

Engager dig i de unges træning. Det er meget normalt at følge sit barn til fodbold, og måske se en kamp eller to i weekenden, men når de starter i træningscenteret, så lader vi dem gå alene. Hvorfor engagerer vi os ikke i deres træning, og sikre os, at de får den rigtige viden om kost og træning. Dels så de ikke får skader, men måske mere vigtigt, at de får deres ønskede resultater, samt undgår opfattelsen af, at steroider er den eneste vej til en flot krop. Det lyder måske som en hård opgave, men du kan finde meget mere information på www.bestrong.dk.

Jeg vil gerne vise de unge den rigtige vej, og det kan du hjælpe med. Dette kan du gøre ved at ansøge om at blive Bestrong-ambassadør. Her kan du vise verden, at du er intolerant overfor brug af steroider og doping. Jeg vil efterfølgende sende dig en flot trænings T-shirt med Bestrong logoet på, så ved blot at bære den, viser du din holdning. Du kan ansøge på http://www.bestrong.dk/team/sog-medlemskab/

1 kommentar

  • You can certainly see your skills within the work you write.
    The world hopes for even more passionate writers like you who
    are not afraid to mention how they believe. All the time go after your
    heart.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Jeg har lige tid til et indlæg mere

Noget nyt på bloggen